10 ting du (måske) ikke vidste om mig
Der er kommet rigtig mange nye følgere til, både på instagram, bloggen og facebook. Derfor syntes jeg det var på sin plads, men en lille præsentation af hvem det egentlig er der står bag alle kagerne, opskrifterne og de lækre billeder 😉
Den nemmeste måde at gøre det på, var ved at skrive dette indlæg. 10 ting du (måske) ikke vidste om mig, så here goes!
1. Jeg hedder Nicoline,
Jeg er 27 år (født i 91) og bor i Odense. Her bor jeg med min dejlige mand Stefan (fra 90), vores 2 børn Ellie (Juni 18) og Marius (august 15). Vi købte huset vi bor i i 2016, lyn renoverede det på 1 måned (fy for pokker det var hårdt).
Hele hytten blev malet fra top til tå, nye tæpper på værelserne, nye paneler, køkkenet fik en opdatering med en klat maling, ny bordplade og håndvask. Efterfølgende er vi så begyndt at renovere lidt mere i dybden. Men det kan I følge med i på min Instagram storie 🙂
2. Jeg er opvokset i en lille by,
Søndersø, på nordfyn. Jeg har nok haft en meget typisk kernefamilie opvækst, mor, far, lillebror og hund. Jeg gik på en lille skole ind til 7. klasse. Alle mine venner og veninder boede tæt på. Min far var (og er stadig) selvstændig tømrer, min mor arbejdede med marketing og min lillebror elskede spring gymnastik og var pisse irriterende nogen gange. Men skal det ikke være sådan med mindre søskende? Vi har heldigvis et rigtig godt forhold i dag 😉
3. Jeg HADER sommerfugle!
Det er de klammeste dyr der findes. Ja, det er muligvis mærkeligt, for “ej Nicoline, de er da så kønne” Til det kan jeg bare sige, nej det er de dælme ikke. Har du nogen sinde kigget på en i et forstørrelsesglas? Og så er der det der med hvor utilregnelige de er. De små sataner flyver jo lige ind i hoved på dig! Fy for pokker, så hellere opdage en edderkop på skulderen end en sommerfugl.
4. Jeg har en kronisk lidelse i min ryg.
I 2006 (tror jeg nok) opdagede min mor en stor bule på min ryg. Jeg blev ret hurtigt sendt til MR scanning hvor de kunne konstatere at jeg har skoliose. Bulen på min ryg var min rygsøjle. Min ryg er s formet når du kigger på den bag fra. I lænden har jeg en vinkel på ca. 38º. Derfor har jeg ofte, faktisk tæt på altid, ondt i ryggen. Jeg går til fysioterapeut hver tirsdag morgen, og træning hos samme fys hver torsdag. Og jeg priser mig lykkelig for at være medlem af danmark og at vi lever I et land hvor man kan få hjælp. Min træning om torsdagen får jeg vederlagsfrit. Det er jeg virkelig taknemmelig for! Uden den træning fungerer min ryg ikke.
5. Jeg er sindsygt god til…
at ramme præcist når jeg skal veje smør af til en opskrift. Ofte rammer jeg vægten inden for 10 g. Om det så er fordi jeg er god, eller fordi jeg bruger rigtig meget smør når jeg bage, det må du selv vurdere
6. Jeg lider af angst
Min angst fyldte rigtig meget i 2015, 2016 og de følgende år kom angsten snigende og fyldte i perioder. Heldigvis, har jeg været så heldig, at jeg har fået hjælp. Jeg har gået ved 3 forskellige psykologer. Nogen gange skal man lige finde en der passer til ens temperament. Jeg har fået utrolig mange forskellige værktøjer, og mange af dem bruger jeg stadig.
For ja, jeg kan stadig få en snært af angst. Heldigvis er det lang tid siden jeg har haft et regulært angstanfald. Og jeg er så pisse stolt af mig selv!
7. Jeg HADER cola!
For mange år siden, jeg har ikke været mere en 5-7 år, var vi ude at køre, vi holdte ind på McD og spiste. Jeg fik cola, og efterfølgende i bilen blev jeg køresyg. Siden den dag har jeg ikke kunne drikke den ellers så populære læskedrik.
8. Jeg spiser åbenbart "forkert"
…siger min mand. Jeg spiser med kniven i venstre hånd og gaflen i højre hånd. Til meget stor forvirring for min søn der øver sig ihærdigt på at bruge kniv og gaffel.
9. Jeg har en naturvidenskabelig studenter eksamen
fra 2010 (HTX) efterfølgende har jeg gået 2 år på læreseminarriet. Her fandt jeg ud af, at jeg ikke skulle være lærer. Jeg har prøvet at starte på fysioterapeut uddannelsen 2 gange, min angst har her haft en stor indflydelse på at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg er uddannet sports massør i 2016. Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i ca. 7 år on/off, været studenterrmedhjælper på et reklame bureau – vildt spændende by the way, været receptionist ved en fysioterapeut. Jeg har også været et smut forbi en køkken virksomhed hvor jeg var ansat som sælger og SOME manager og nu har jeg så startet min egen virksomhed, som I nok godt ved.
10. Jeg fik de første grå hår
da jeg var 16 (tak for generne mutti) Og nu får jeg ét nyt gråt hår hver gang mine børn laver ballade, så kan I selv gætte jer til hvilken ved dét går.
11. I får lige en bonus også
Jeg har 2 kejsersnit bag mig. Marius blev født ved hyper akut kejsersnit, det kan du læse mere om her og Ellie blev født ved et noget mere roligt og planlagt kejsersnit. Det har taget mig noget tid at acceptere, at det var den måde mine børn skulle fødes på. Men her, 13 måneder efter det sidste kejsersnit har jeg fundet ro i det, og er glad for at jeg trods alt havde en god og rolig oplevelse med Ellies fødsel.
At jeg så ikke er helt tilfreds med den tilstand de 2 lækre guldklumper har efterladt min mave i er noget helt andet.