Selvtillid og gå-på-mod

Selvtillid og gå på mod

I går var en god dagLene fra Bagvrk.dk og jeg var til foredrag med skønne Annemette Voss. Wauw, hvis du er til girl power, gode historier og virkelig hyggelig og afslappet stemning. Så kan jeg på det kraftigste anbefale et foredrag med Annemette
Hun har fået sparket en god portion selvtillid og gå-på-mod ind i mig, og det er måske lige nok til, at jeg tør springe ud i nye eventyr.

Nye eventyr

Jeg har vildt meget lyst til at dele det med jer. Men samtidig har jeg ikke lyst til at sige noget, før jeg er 100% sikker på at det lykkedes.
Og det er ikke fordi jeg ikke må sige noget eller fordi det er hemmeligt. Det er fordi jeg er SÅ bange for at fejle.
Jeg er SÅ bange for at skuffe folk hvis det ikke lykkedes, eller det ikke bliver en succes.

Angsten lurer

Jer der har fulgt med her inde i lang tid ved, at jeg lider af angst. Det er heldigvis lang tid siden den har vist sig, men jeg kan tydeligt mærke at den stadig sidder i min krop.
De situationer hvor jeg mister kontrollen kan jeg mærke, at det er meget svært for mig, mit hjerte begynder at banke og det er svært at styre tankerne.

Heldigvis har jeg, efterhånden, lært at kende signalerne og kan, ofte, få det stoppede inden det bliver til et reelt angstanfald.

Jeg har også lært hvornår jeg er mest udsat og hvornår jeg lettest bliver påvirket.

Bl.a. når jeg ikke får nok søvn (rimelig svært at få nok søvn med en baby i huset), hvis jeg er sammen med mange mennesker i lang tid, uden mulighed for at tage en pause eller hvis jeg drikker alkohol. Bevares jeg kan godt drikke et glas rødvin fredag aften, men ud over det, så foretrækker jeg ikke at drikke alkohol.

Derfor prøver jeg, så vidt muligt, at undgå de 3 situationer, og specielt sammenfald af de 3 ting.

Jeg bestemmer!

Jeg kan mærke at den her angst igen igen prøver at spænde ben for mig og det jeg gerne vil. Men den her gang får den fandme ikke lov til det!

Den her gang tager jeg styringen, den her gang bestemmer jeg!

Efter at have hørt Annemette fortælle sin historie i går blev jeg lige 10 cm. højere og fik den vildeste lyst til at hoppe ud hvor jeg kun lige kan nå bunden med tåspidserne. Normalt ville jeg nok hoppe i børnebassinet, for der kan man altid nå bunden og der ved man ligesom hvad man har med at gøre. Ikke denne gang, for “jeg kan godt, jeg er god nok, og jeg vil det her!”

Kære Annemette

Kære Annemette, tak fordi du er så fucking sej og tak fordi du vil dele din historie med os, det betyder uendelig meget. Du er en vildt god formidler, og jeg håber at du vil fortsætte med at holde foredrag,for du er fandme god til det! Du er min Mette Blomsterberg, bare rolig jeg skal nok lade være med at hælde vand ud over dig

Jeg håber, at jeg snart er modig nok til, at fortælle jer om mine planer og drømme. For det er virkelig noget jeg gerne vil og det er noget jeg har haft lyst til at gøre i en del år.

Læs også

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær den første til at få produktnyheder, rabatter og de nyeste opskrifter