Tankemylder og havregrød mellem ørerne

De sidste par måneder har ikke været en dans på roser for mig – og hvornår er det egentlig nogensinde det? Der har været en del tankemylder i mit hoved, og til tider har jeg følt at der ikke var andet end havregrød mellem ørerne
December bød på 2 x moderkage biopsi og en lang og træls ventetid der virkelig tog hårdt på mig. Alt viste sig heldigvis at være i den skønneste orden, det kan du læse mere om her.

Arbejde?

Jeg har i en længere periode arbejdet fast i en børnehave, og jeg har virkelig været glad for det. Timerne løb desværre ud sidst i januar, så jeg var nødt til at finde noget andet arbejde. Derfor har jeg sendt et utal af opfordret og uopfordret ansøgninger ud gennem efteråret og december/januar måned, og fået det ene afslag efter det andet – for hvem vil ansætte en der er gravid?
Midt i januar skete der heldigvis noget, jeg fik endelig en invitation til en jobsamtale, faktisk endte jeg med at få tre! Det endte desværre ikke med en fastansættelse nogen af stederne, men jeg fik tilbudt vikartimer som jeg sagde ja til.

Angsten spøger endnu

Den faste læser ved, at jeg har kæmpet meget med angst for 1-2 år siden. Den angst spøger stadig, og det vil den nok altid gøre.
Jeg er kommet langt siden jeg for nogle år siden havde det værst. For 1 år siden havde jeg ikke kunne tage til en jobsamtale uden at have det rigtig dårligt inden, og måske endda ende med at aflyse. Så det at jeg var i stand til at tage til 3 jobsamtaler, uden at blive mere end normalt nervøs lige inden, var en kæmpe sejer for mig! Jeg er virkelig stolt af mig selv, og kan nu se hvor langt jeg er nået.
Da det var værst, kunne jeg ikke engang gå i bad uden at min mand var på badeværelset, jeg var virkelig bange for at være alene – eller jeg var bange for at få et angstanfald når jeg var alene, for jeg vidste ikke hvordan eg skulle håndtere det.

Dårlig samvittighed

Jeg er kommet langt de sidste 2 år, jeg har fået hjælp af en psykolog og min dejlige mand og familie har virkelig støttet mig meget, men jeg er bestemt ikke i mål endnu. Det har jeg kunne mærke de sidste 1-2 måneder.
Jeg har været stresset og har et par gange været tæt på at få et angstanfald, heldigvis kender jeg nu alle signalerne som min krop sender, og har kunne gøre noget ved det inden det er gået helt galt. Selvom det ikke er endt i et full-blown angstanfald, sætter det stadig sine spor på kroppen. Derfor har jeg også haft ekstremt dårlig samvittighed over at have haft det sådan, for det er jo ikke kun mig selv jeg skal passe på, der er lige en lillesøster i maven der skal passes på også.

Det har været hårdt for mig, ikke at vide om jeg havde et arbejde og dermed en indtægt og på længere sigt barsel. Det har været stressende ikke at vide, hvor jeg skulle arbejde. For en trygheds narkoman som mig, er det ikke sjovt at starte et nyt sted, og det har bestemt ikke været nemt at starte på et nyt arbejde.
De sidste 2 uger har været ekstra hårde, der har været sygdom i min familie, samtidig med jobsamtaler, uvished om min arbejdssituation, sidste arbejdsdag i børnehaven, opstart på nyt arbejde og når ja – så er jeg også gravid og syntes slet ikke jeg har tid og overskud til at nyde og værdsætte det.

Pas på dig selv!

Jeg har mest af alt lyst til hive stikket ud, krølle mig sammen på sofaen, bage en masse kager og lave opskrifter til jer (DRØMMEJOBBET!). Men jeg ved med mig selv, at jeg er nødt til at gøre det her, jeg er nødt til at gøre et forsøg, hvis jeg kaster håndklædet i ringen bliver det et nederlag for mig, og dem behøver jeg ikke flere af!
Husk at passe på jer selv, og sig det højt hvis du ikke har det godt!

Vi hjælper hinanden

Læs også

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær den første til at få produktnyheder, rabatter og de nyeste opskrifter