Bag med, Chokolade, Cookies, Kager, nødder, Opskrifter

Cookies med kinder chokolade

Cookies med kinder chokolade

Cookies med kinder chokolade

Cookies med kinder chokolade

Cookies med kinder chokolade

Cookies med chokolade er ekstra lækre og de her cookies med kinder chokolade i, slår alle andre cookies af banen!

De er sprøde uden på og en smule chewy inden i – lige som de skal være, hvis du spørger mig.
Denne opskrift kan nemt laves med en anden smag end kinder chokolade. Du skal bare finde noget andet lækkert/sjovt chokolade du godt kan lide, det kunne fx. være din yndlings Marabou chokolade, Toblerone, KitKat eller noget helt fjerde – mulighederne er mange.

Cookies er for mig, den perfekte ting til (næsten) uventet gæster, det er ofte det jeg laver når der lige svinger nogen forbi til en kop eftermiddags kaffe eller bare som lidt lækkert til efter aftensmaden.

De smager forresten også mega godt, med en lækker is mellem 2 cookies.

OBS. Alle ingredienser skal have stuetemperatur ellers skiller dejen.

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Cookies med kinder chokolade

Cookies med kinder chokolade

Sprøde uden på og en smule chewy inden i
Udskriv Pinterest
Antal: 50 stk

Ingredienser

  • 250 g Hvedemel
  • 1,5 tsk. Natron
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 0,5 tsk. Salt
  • 175 g Havregryn
  • 75 g Valnødder
  • 230 g Smør
  • 300 g Sukker
  • 1 Æg
  • 1,5 spsk. Mælk
  • 2 tsk. Vanilje ekstrakt
  • 220 g Kinder chokolade

Sådan gør du

  • Alle ingredienser skal være stuetemperatur, ellers skiller dejen. Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd 2 bageplader med bagepapir.
  • I en skål blandes mel, natron, bagepulver og salt. Blend havregrynene kort så den er halvgrov, og sæt den til side. Blend også kort valnødderne, de må ikke blive til "mel".
  • I en ny skål røre du smør og sukker blødt i ca. 5 min. (Brug gerne en røremaskine med K-spaden på). Slå ægget ud i smør blandingen, og rør til det er en ensartet masse. Tilsæt nu mælk og vanilje.
  • Rør mel-blandingen i, og mix det til det kun lige er kombineret. Tilsæt nu havregryn, valnødder og kinder chokolade hakket i mindre stykker.
  • Placer kugler (på størrelse med en 5 kr.) af dejen på bagepapiret med ca. 5 cm mellemrum mellem hver, da de flyder lidt ud. Giv dem et let tryk, så toppen bliver flad.
  • Bag i ovnen i 10-12 min. indtil kanten er en smule lysebrun. Når de er bagt skal de køle på en bagerist inden de pakkes i en lufttæt beholder, hvis de altså ikke bliver spist alle sammen 😉
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering