Andet sødt, Bagværk, Blandet godter, Kager, Klassiker, Opskrifter

Donuts med glasur

Donuts med glasur

Donuts med glasur

Donuts med glasur

Donuts med glasur er der ikke meget der slår!

Slet ikke når de er hjemmelavet og stadig lune!
Jeg har længe gået og grublet over en god opskrift på donuts.

Jeg ville gerne ramme noget der var let, luftigt, saftigt og en anelse sprøde uden på.

Jeg har testet 2 versioner af opskriften, én med mælk og én med vand. Jeg var overbevist om, at den med mælk da helt sikkert ville være bedst!

Men jeg tog fejl, den med vand slog mælkeversionen med flere længder.

Den var meget lettere, mere fluffy og virkelig saftig.

Jeg fik flere til at testsmage de to versioner mod hinanden, og svaret var det samme hele vejen rundt. Den med vand er bedst.

Derfor får I her en van(d)vittig lækker opskrift på donuts.

Og hvis der er noget du er i tvivl om, så spørg endelig!

En donut smager bedst den dag de bliver lavet.

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Donuts med glasur

Donuts med glasur – det er slet ikke så svært

Lune donuts er der ikke meget der slår!
Udskriv Pinterest
Antal: 12 stk

UDSTYR I SHOPPEN

  • Termometer
  • Fylde tyl
  • krymmel
  • pastafarve
  • Glimmer
  • Bageplade
  • Vaniljepasta
  • Udstikker

Ingredienser

DEJEN

  • 2.5 dl Vand
  • 90 g Smør
  • 25 g Gær
  • 575 g Hvedemel
  • 2 Æg
  • 75 g Sukker
  • 0.5 spsk Salt
  • 1 Vanilje stang

GLASUR

  • 200 g Flormelis
  • 35 g Vand

ANDET

  • 2 L Rapsolie

Sådan gør du

DEJEN

  • Smelt smøret i en gryde eller i mikroovnen. Hæld smør og lunkent vand i en røreskål, og lad det køle til ca. 35 grader (hånd lun), og opløs gæren her i.
  • Tilsæt sukker, vaniljekorn, æg og ca. halvdelen af melet. Rør dejen til melet er blandet godt rundt.Kom salt i dejen. Tilsæt melet lidt efter lidt mens dejen bliver æltet.
  • Her er det en fordel at have en røremaskine (med dejkrog) for nu skal dejen røres i ca. 5-10 min. Du kan også sagtens bruge en håndmixer med dejkroge eller dine armmuller. Når dejen begynder at slippe siderne er den færdig rørt. Den må gerne være meget fugtig, men den skal ikke være meget klistret.
  • Smør en skål med olie/spray den med bagespray, kom dejen i skålen og lad den hæve, tildækket med en badehætte eller en plastikpose over, til den er dobbelt størrelse, ca. 1 time.
  • Find 2 bageplader og en rulle bagepapir frem. Klip 18-20 kvadrater af dit bagepapir, således at der kan ligge en donut på hver kvadrat. På den måde er det nemmere at få din donut "befriet" når den skal koges.
    Drys bordet med mel, og vend dejen ud på bordet og rul den så ud til ca. 1 cm tykkelse.
  • Brug 2 udstikkere til at udstikke dine donuts, 1 stor og en lille til hullet. Eller brug en onut udstikker, den finder du på shoppen.
  • Læg dine donuts på et af de usklippet stykker bagepapir, og læg dem så på en bageplade. Stil pladerne med donuts ind i ovnen (den skal være SLUKKET), kog 2-3 dl vand og hæld vandet i en skål/et fed og stil det kogende vand ind i bunden af ovnen, under dine donuts, luk lågen og lad dem hæve i 20-30 min, eller til ca. dobbelt størrelse. Dette skal du gøre, for at bevare fugten i dine donuts, og så giver det dem en fantastisk lækker "skorpe"
  • Mens dine donuts hæver, opvarmer du langsomt din olie til 175-180ºC i en stor gryde. Det er vigtigt at temperaturen ikke er under eller over (5ºC +/- gør ikke noget), da dine donuts ellers bliver under-/overbagt.
  • Når olien er varm og dine donuts er hævet færdigt skal de friteres. Kom forsigtig dine donuts i gryden, brug gerne en hulske, og vend dem efter ca. 1 min, når de er lysebrune. Giv dem nu 1 min. på den anden side også. Placer dine donuts på en rist med fedtsugende papir under.

GLAZE

  • Når de er kølet nok af, er de klar til glasur. Bland ingredienserne til glasuren sammen, farve den evt. i farver og dyp dine donuts i. Stil dem på en rist så de kan dryppe af. Pynt dem evt. med fint krymmel.
    Du kan også pynte dine donuts med en tyk chokolade ganache (fløde og chokolade) almindelig glasur, og meget andet. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

3 thoughts on “Donuts med glasur

  1. Susanne siger:

    Kan man evt lave dejen og udstikke dem, og herefter komme dem i fryseren og så koge dem efterhånden som man skal bruge dem?

    1. Det Glade Køkken siger:

      Hej Susanne
      Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg desværre ikke svare dig på. Men det er da et forsøg værd 🙂
      Vh. Nicoline

  2. Mie siger:

    Hejsa.
    Kan man lave donuts uden at man skal komme dem i olie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering