Andet sødt, Bagværk, Blandet godter, Brød og boller, Højtider, Kager, Opskrifter

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller med det hele – en klassiker der burde spises hele året!

Fastelavnsboller er fantastiske, de smager virkelig dejligt så det er næsten synd de ikke bliver spist resten af året også.
Den her version er på den gammeldags slags. De er lavet af en gærdej, fyldt med creme, remonce og chokolade – altså alt det gode hvis du spørger mig.

Denne opskrift kan du både lave som koldthævet, så skal du blot følge opskriften som beskrevet neden for. Eller du kan lave dem uden koldthævning hvis du er utålmodig.

Vælger du ikke at koldthæve dem, skal du tilsætte 30 g gær i stedet for 20.

Du ska lade dejen hæve tildækket i ca. 45 min, eller til dobbelt størrelse.

Lad dejen hæve i 45-60 min. efter de er blevet fylt inden du bager dem.

I opskriften bruger jeg kagecreme fra pose, men jeg vil anbefale dig at lave den selv fra bunden, det er slet ikke så svært, og så smager det meget bedre.

Jeg vil anbefale jer at bruge opskriften fra Annemette Voss, den er rigtig lækker og nem at gå til.

Vælger du at bruge en creme fra pose, så vælg den økologiske fra Dr Oetker, den skal nemlig koges op og bliver god fast. Skift evt. en dl. af mælken ud med fløde, så er det ekstra godt.

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller med det hele

En klassiker der burde spises hele året!
Udskriv Pinterest
Antal: 12 stk

UDSTYR I SHOPPEN

  • Dejskærer
  • Vaniljepasta
  • krymmel

Ingredienser

DEJEN

  • 1.5 dl Kærnemælk
  • 20 g Gær
  • 1 Æg
  • 2 spsk. Sukker
  • 100 g Smør
  • 370 g Hvedemel
  • Salt
  • 0.5 Vanilje stang
  • 1 tsk. Kardemomme

REMONCE

  • 40 g Marcipan
  • 40 g Smør
  • 40 g Sukker

CREME

  • 1 pose Dr. Oetker Øko kagecreme

ANDET

  • Mørk chokolade
  • Æg, Til pensling

Sådan gør du

  • Opløs gæren i kærnemælken, kom æg, sukker, vanilje korn og kardemomme i. Rør let rundt.
  • Kom melet i lidt ad gangen, mens dejen æltes i røremaskinen. Når halvdelen af melt er kommet i tilsætter du det bløde smør. Rør det ud i dejen og tilsæt så salt.
  • Bruger du en røremaskine skal dejen æltes på fuld styrke nu, husk at holde fast i maskinen så den ikke hopper ned 😉 Dejen skal køre på maskinen til den begynder at kravle op ad dejkrogen, den klasker mod skålens kanter når maskinen kører, den skal være glat og blank og så skal du kunne lave et lille vindue i din dej ved at strække dejen ud mellem fine fingre. Er dejen æltet for lidt vil vinduet gå i stykker inden det kan dannes, dejen vil se nubret ud og den vil ikke være blank og glat. Hvis du har æltet i 5-10 min. og dejen stadig er meget våd og ikke opfylder ovenstående kriterier, så tilsæt lidt mere af det mel du har holdt tilbage. Men tilsæt endelig ikke mere mel end hvad der står i opskriften.
  • Stil dejen koldt natten over (12 timer), husk at komme husholdningsfilm eller andet over skålen.
  • Laver du din kagecreme fra bunden, kan du med fordel lave den nu og sætte den på køl sammen med din dej. Laver du pose versionen kan den også snildt laves nu, men du kan også vente.

DAGEN EFTER

  • Ælt alle ingredienserne til remoncen sammen til en ensartet masse.
  • Tænd ovnen på 190ºC varmluft. Rul dejen ud i en rektangel, ca. 0,5 cm tyk. og del den i 12 lige store firkanter. Placer en lille spsk. kagecreme midt på dejen, sammen med en lille klump remonce og nogle små stykker chokolade.
  • De fire hjørner samles og trykkes godt sammen. Klem resten af sammenføjningerne godt sammen, så ikke alt det lækre fyld flyder ud.
  • Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, med sammenføjningen nedad. Pensles og bages i 10-14 min. i ovnen, eller til de er lækre gyldne. (laver du ikke den koldthævet version skal de hæve igen her). Pyntes evt. med glasur og krymmel.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering