Bagværk, Højtider, Kager, Klassiker, Opskrifter

Figurkager

Figurkager – småkager til udstikkere, perfekt til børn

Figurkager

Figurkager – småkager til udstikkere, perfekt til børn

Figurkager – småkager til udstikkere, perfekt til børn

Det julebag jeg husker mest fra da vi var børn, er helt sikkert de fine småkager stukket ud i forskellige figurere og pyntet fint med glasur. Det er selvfølgelig figurkager jeg snakker om, og de hører sig julen til – specielt hvis man har børn.

De her lækre og mega nemme småkager er perfekte til at få afprøvet alle dine fine jule udstikkere – småkagerne holder nemlig formen rigtig godt.

Dejen er meget nem at lave, og det er derfor den perfekte opskrift til når der skal være børn med i køkkenet.

I weekenden havde jeg Marius med i køkkenet mens Ellie sov. Vi fik lavet en ordentlig bunke med småkager, og han hyggede sig virkelig med at pynte dem. Der var glasur over alt da vi var færdige, men pyt med det. Det var mega hyggelidt og jeg er meget imponeret over, at han kunne holde fokus på kagerne i 2 timer – det er længe når man er 3 år.

Når du laver denne dej, er det vigtigt at smør og æg er stuetemperatur, ellers skiller dejen. Der er et tip i opskriften, hvis du som mig ofte glemmer at tage det ud af køleskabet.

Dejen til figurkager kan sagtens laves et par dage i forvejen og opbevares i en pose i køleskabet. Bare husk at tage dejen ud 30 min. før den skal bruges, ellers er den lidt hård at rulle ud. Alternativt kan dejen også sagtens fryses.

Er du vild med lækkert julebag? Så vil de her kanelsmåkager helt sikkert være noget for dig.

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Figurkager – småkager til udstikkere, perfekt til børn

Figurkager

småkager til udstikkere, perfekt til børn
Udskriv Pinterest
Antal: 50 stk

UDSTYR I SHOPPEN

  • pastafarve
  • Udstikker
  • Vaniljepasta
  • Bradepande

Ingredienser

SMÅKAGEDEJ

  • 200 g Smør - blødt
  • 200 g Sukker
  • 1 Æg
  • 1 tsk Vanilje ekstrakt
  • 0.5 Citronskal
  • 375 g Hvedemel
  • 2 tsk Bagepulver
  • 0.5 tsk Salt
  • 1.5 tsk Allehånde

GLASUR

  • 50 g Past. æggehvide
  • 300 g Flormelis
  • Vand
  • pastafarve

Sådan gør du

TIP

  • Det er vigtigt at dit smør og æg har stuetemperatur, ellers skiller dejen. Hvis du som mig, har glemt at tage det ud af køleskabet i god tid, så er der her et tip. Stuetempereret æg i en fart: Tag dit æg og læg det i en skål med varmt vand fra vandhanen. Lad det ligge der ind til du har fundet alle ingredienser frem. Bliver vandet i skålen koldt, så skift det ud med en ny portion varmt vand.
  • Blødt smør hurtigt: Vej dit smør af og læg det i en skål der kan tåle at komme i mikroovnen. Skru ned for effekten på mikroovnen og giv dit smør 15 sek. ad gangen ind til det er blødt nok til, at du kan trykke din finger ned i det uden den store modstand. Smøren må endelig ikke smelte.

SMÅKAGEDEJ

  • Smør og sukker piskes sammen til en ensartet masse med en håndmixer eller på maskine. Kom æg, revet citronskal og vanilje ekstrakt i og pisk det godt sammen.
  • I en anden skål blandes mel, bagepulver, salt og allehånde. (Allehånde kan sagtens erstattes af kanel eller kardemomme)
  • Rør mel blandingen i smørmassen ad 2-3 omgange. Dejen skal være blød, men den må ikke klistre til dine fingre når du rør ved den. Gør den det, så kom en smule mere mel i. Samle dejen til en kugle, kom den i en plastikpose og stil den på køl i ca. en halv time.
  • Tænd ovnen på 175ºC over/under varme. Rul dejen ud på et let mel drysset bord til den er ca 4 mm. tyk. Beklæd 2 bradepander med bagepapir. Nu er du klar til at stikke en masse fine småkager ud. Placer kagerne på bagepapiret med lidt mellemrum mellem.
  • Bag kagerne midt i ovnen i ca. 12 min. eller til de begynder at blive gyldne i kanten. Lad kagerne køle helt af på en rist inden du pynter dem.

GLASUR

  • I en skål piskes æggehvider og flormelis sammen med en elmixer, der skal piskes ind til det får en tyk cremet konsistens og bliver helt hvidt. Vi lavede grøn, hvid og rød glasur, så vi fordelte glasuren i 3 skåle. Husk at komme film over de glasure du ikke arbejder med, ellers stivner de, filmen skal helt ned at ligge oven på glasuren.
  • Farv glasuren til den ønskede farve og brug vand til at justere konsistensen på glasuren. Skal glasuren bruges til at tegne på fx. kagemænd med, så skal den være så tyk at den lige præcis løber af skeen når du løfter en skefuld glasur op af skålen - det skal løbe langsomt af skeen. Skal glasuren bruges til at dække en hel kage (lige som nissehuerne) skal den være lidt tyndere. Prøv dig frem, du kan altid lave glasuren tykkere ved at komme mere flormelis i.

FÆRDIG

  • Kom glasuren i en sprøjtepose eller kræmmerhus lavet af bagepapir. Klip et lille hul i enden, og så er du klar til at pynte løs. Lad glasuren tørre helt indendu pakker dem i en kagedåse.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering