Bag med, Bagværk, bær, Kager, Lagkage, nødder, Opskrifter

Hindbærdrøm

Hindbærdrøm

Hindbærdrøm

Hindbærdrøm

Hindbærdrøm

Denne kage er frisk, fyldig og fuld af hindbær, og det er den perfekte kærlighedserklæring til den, du holder af.

Med en lækker pistaciemazarin, mandelpraliné med knas, hindbærcurd og en frisk hindbærmousse er der både sødme, syre og lidt at tygge i. Den er perfekt til valentinsdag med sit lyserøde udtryk, men smagen fungerer hele året rundt 😉

Formen der er anvendt til opskriften er denne Eros form fra Pavoni

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Hindbærdrøm

Hindbærdrøm

Udskriv Pinterest
Antal: 6 Personer

Ingredienser

Mazarinbund

  • 75 g Marcipan
  • 75 g Rørsukker
  • 75 g Smør
  • 75 g Æg, Ca. 1,5 æg
  • 25 g Pistacienødder - usaltet
  • 15 g Mel

Hindbærcurd

  • 0,5 dl Hindbærpure, lavet af 100 g friske bær
  • 60 g Sukker
  • 90 g Æg
  • 40 g Smør, Koldt

Mandel Praliné

  • 75 g Sukker
  • 75 g Mandler
  • 15 g Paillette feuilletine (Konditor knas), Kan købes på shoppen, eller erstattes med 15 g hakkede mandler

Hindbær mousse

  • 200 g Hindbær, Friske eller fra frost
  • 1 Stk Citron, Saft og skal
  • 50 g Sukker
  • 0.5 dl Yoghurt naturel
  • 1.5 dl Fløde
  • 2 Bl Husblas

Sådan gør du

Mazarinbund

  • Husk at smør og æg skal være stuetempereret, ellers risikerer du, at dejen skiller pga. temperaturforskelle. Har du, lige som jeg ofte gør, glemt at tage smør og æg ud af køleskabet i god tid, så kommer der her et lille tip til dig. Vej dit smør af i en skål, og giv det 15 sek. i mikroovnen. Det må endelig ikke smelte, men det skal være så blød, at du, uden problemer, kan trykke en finger et godt stykke ned i smørret.
  • Tænd ovnen på 175ºC varmluft.
  • Riv marcipanen i en skål og pisk det sammen med smør og sukker indtil det bliver en luftig masse, ca. 3 min.
  • Tilsæt ét æg ad gangen og pisk godt mellem hvert æg.
  • Blend dine pistacienødder til fint mel. Der må gerne være små stykker af pistacienødder i.
  • Kom pistaciemel og alm. mel i dejen og vend den sammen, ind til der ikke er flere klumper i. Beklæd en lille springform eller kagering (15 cm. i dia) med bagepapir i bunden, siderne skal ikke smøres. Hæld dejen i formen, og bag den i en forvarmet ovn i ca. 15-18 min. Tjek altid til din kage under bagningen, ikke alle ovne bager ens.
    Mens bunden køler laver du din curd og Praliné.

Hindbærcurd

  • Tag din smør ud af køleskabet, og skær den i små tærn og sæt den tilbage i køleskabet.
  • I en gryde rører du hindbær puré (uden kerner), sukker og æg sammen.
  • Varm massen over middel varme, mens du pisker i det. Massen skal begynde at tykne, vær tålmodig, det tager noget tid.
  • Når massen begynder at tykne en smule kommer du din kolde smør i lidt ad gangen, mens du pisker. Hver klump smør du smider i, skal være smeltet inden du kommer den næste i.
  • Bliv ved med at piske ind til massen får konsistens som en kagecreme. Kom din curd i en skål og dæk den til med film, helt ned på massen. Stil den på køl til den er helt kold.

Praliné

  • Smelt sukkeret langsomt på en pande. Når alt sukkeret er smeltet, tilsættes mandlerne.
    Vend dem rundt, så de er dækket af karamellen, og hæld dem så ud på et stykke bagepapir og lad dem køle helt af.
  • Find din mini hakker frem, hak din nødde/karamel klump i mindre stykker og kom det i din minihakker. Begynd nu at blende din masse. Den skal køre i ca. 15 min. Så giv evt. din blender en pause eller 3 undervejs, så den ikke bliver for varm.
    Massen skal køre til den bliver blød og cremet som flydende peanutbutter.
  • Vend nu din konditorknas eller hakkede mandler i.

Samling

  • Når din mazarinbund er kølet helt af, er det tid til at befrie den fra formen.
  • Sæt bunden på et stykke rent bagepapir og placer det på en tallerken/skærebræt eller andet der er helt fladt.
  • Lav en kagering af kageplast ved at samle plasten med tape, så den lige præcis kan gå ned over bunden.
    Du kan også anvende en kagering eller lille silikoneform, men den er ikke nødvendig, da dette bare er til et indlæg.
  • Oven på mazarinbunden kommer du din praliné, som smøres ud i et jævnt lag.
    Kom nu din afkøles curd ovenpå, og fordel det jævnt på bunden.
    Stil i fryseren til det er frossent, så er det nemmere at håndtere, når kagen skal støbes.

Hindbærmousse

  • Din hindbærmousse skal først laves når dit indlæg er frossent.
  • Læg din husblad i blød i koldt vand.
  • I en lille gryde kommer du hindbær, citronsaft og skal, og sukkeret.
    Kog det op i 2-3 min. (husk at være omhyggelig med opkoget, hvis det er købte frosne bær, da de ofte indeholder trælse bakterier)
  • Blend dine hindbær med en stavblender, og passer det gennem en sigte.
  • Opløs den bløde husblas i hindbærpuréen.
    Lad det køle, til det er fingerlunt (30-35 grader).
  • Pisk din fløde til en meget let skum. Dem må ikke kunne trække blivende spor!
    Stik piskeriset ned i fløden, her skal den lave "spor" som hurtigt forsvinder igen.
  • Vend yoghurten i hindbærpuréen og vend her efter din fløde i.
  • Kagen er støbt i en Eros form fra Pavoni, du finder den på shoppen.
  • Inden du støber din kage i silikoneformen, skal formen skylles i meget varmt/kogende vand. Ryst formen tør, brug ikke viskestykker eller andet, da det vil fnugge i formen.
  • Stil evt. formen ind i køleskabet når du samler kagen, så skal du ikke flytte på den.
    Hæld din hindbær mousse i formen (brug gerne es sprøjtepose), bank den let i bordet, så du er sikker på, at der ikke er nogen luftbobler i formen.
  • Befri nu dit indlæg fra kageplasten og kom det i moussen.
    Indlægget skal vende på hovedet, så mazarinbunden vender op mod dig selv.
  • Stil nu kagen på køl i ca. 2 timer til den har sat sig let. og stil den her efter på frost i min. 12. timer
  • Når kagen er bundfrossen tager du den op af fryseren.
    Nu kan du pynte den som ønsket, enten med velvetspray, glaze eller lade den stå som den er.
    Husk at lade den tø op i køleskabet.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering