Blogindlæg

Jeg er stolt af mig selv

Selvtillid og gå-på-mod

Jeg er stolt af mig selv

Jeg er møg hamrende stolt af mig selv!

Og jeg skammer mig slet ikke over at sige det.

De sidste mange år, ja næsten så lang tid jeg kan huske, har jeg haft angst.
Jeg har været meget hæmmet af det en lang årerække, og det satte, desværre, en stopper for rigtig mange ting jeg gerne ville.

Jeg har været helt nede og bide i græsset. Vi snakker foster stilling hjemme på stue gulvet hvor tårene har pisket ned ad mine kinder, og jeg tænkte, “man kan umuligt have det sådan her, og så få et godt liv”.

I lang tid vidste jeg ikke hvad jeg skulle stille op, jeg syntes det hele kørte i ring. Og når jeg troede jeg var kommet oven på og havde fået det bare en lillesmule bedre, BANG, så var det der igen – usikkerheden og angsten vendte tilbage for fuld smadder!

Jeg har gået til psykolog i en lang periode, og det har hjulpet mig enormt meget. Selvom jeg ikke går til det længere, så bruger jeg stadig mange af de teknikker jeg lærte. For nogen gange kan jeg mærke at angsten ligger dybt inde i maven og lurer. 9 ud af 10 gange bliver den liggende der, fordi jeg har lært at styre den.

Jeg har fundet mig selv!

Selvtillid og gå-på-mod

Jeg har siden gymnasiet kæmpet med at finde mig selv. Ja, det lyder total kliche agtigt, men sådan havde jeg det altså, og sådan kan jeg stadig have det. Jeg vidste simpelthen ikke hvem jeg skulle være, og hvad pokker jeg skulle med mit liv. Jeg kunne ikke finde den kasse jeg passede ned i. Jeg følte mig ikke sådan rigtig tilpas i nogen af de kasser jeg prøvede.

Jeg har været vidt omkring siden jeg blev student i 2010 (holy moly, det er snart 10 år siden jo!). Børnehave, reklamebureau, skoler, massør, lærer seminariet, receptionist hos en fysioterapeut, fysioterapeut studiet. Alt dette har været i perioder, vikariater, for en stund, intet af det har været permanent.

Derfor har jeg rendt rundt med en konstant klump i maven, og det har stresset mig utrolig meget. Specielt når mine venner og veninder bliver færdiguddannet, finder fede jobs, sådan nogen rigtige “voksen jobs”, har jeg mærket klumpen vokse.
Ikke fordi jeg ikke har været glad på deres vegne, for det er jeg, men fordi jeg selv er så langt fra at opnå det.

Eller det følte jeg i hvert fald...

Men NU! nu har jeg sku fundet mig et rigtigt job, som ikke er på lånt tid. Godt nok er det kun på 20 timer/ugen, men så har jeg også tid til webshop, opskrifter, Instagram, facebook, børn, mand og alt det andet jeg gerne vil bruge tid på.

Hold nu op, hvor kan jeg mærke at der er kommet ro på i mit hoved – og det er virkelig dejligt!
Jeg tror lige så stille jeg er ved at finde den hylde jeg skal være på. Bevares, det er nok ikke den mest traditionelle hylde, men det er ligemeget for mig, for jeg elsker det! Vigtigst af alt er nok, at jeg kan mærke, at det gør mig glad.

Selvom jeg kun har været der en lille måned, kan jeg mærke at jeg er landet ret godt. Jeg snakkede med min mand om, at for få år siden, vi skal ikke længere tilbage end til sidste år, havde jeg ikke kunne starte på et nyt job uden at få angstanfald, og have mega ondt i maven over det i meget lang tid inden.
Når jeg skulle noget nyt, for et par år siden, kunne det godt starte flere måneder inden, hvor jeg begyndte at få det dårligt. Min mave slog knuder, mine tanker kørte med 180 km/t og jeg havde svært ved at koncentrere mig og være tilstede i det jeg lavede.

Men jeg gjorde det, og jeg er fucking sej og mega stolt af mig selv!

Så tro på at du kan, for det kan du godt!

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Har du set vores webshop med lækkert bageudstyr?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *