Julet Kagehus
Julet kagehus
Så er det blevet tid til at lave årets kagehus. Det er altid mega hyggeligt at lave kagehus sammen med børnene, og de er så pavestolte hver gang de kigger på huset gennem hele december måned.
Dejen er super nem at lave og kræver ikke det store. Krydderierne kan skiftes ud som det passer en, da det jo ikke skal spises men blot kigges på og duftes til.
Jeg vil anbefale at man bruger det her udstikkersæt
Det gør hele processen meget nemmere, alternativt kan du finde en skabelon online til dit kagehus.
Tak fordi du læser med
Du kan følge med på Instagram her og facebook her
Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her
Ingredienser
- 190 g Smør
- 200 g Farin
- 90 g Sirup
- 500 g Mel
- 1 tsk. Natron
- 3 tsk. Kanel
- 2 tsk. Stødt ingefær
- 2 tsk. Allehånde
- 0,5 dl Vand
Sådan gør du
- Farin og smør smeltes i en gryde op til 60 garder CNår smør og farin er smeltet sammen tages gryden af varmen, siruppen og vandet tilsættes nu.
- Alle de tørre ingredienser blandes sammen i en skål.
- Det våde og det tørre blandes nu sammen til en sammenhængende dej. Brug k-spaden på din røremaskine eller hænderne.
- Stil dejen på køl i ca. 30 min.
- Tænd ovnen på 200 ºC alm. ovn, eller 180 varmluft
- Rul dejen ud, på et stykke bagepapir, til ca. 0,3 - 0,5 cm. tykkelse. Brug din kagehus udstikker til at stikke huset ud, eller skær efter din skabelon. Husk at lave lidt mellemrum mellem delene når du udstikker dem. Fjern den overskydende dej, og læg nu bagepapiret over på bagepladen. På den måde undgår du at flytte på delene, og så bliver de ikke skæve.
- Bag delen i ovnen i ca. 10-12 min. Kagerne er ikke hårde lige når de kommer ud af ovnen, det bliver de når de køler af.
- Det er nemmest at pynte kagehuset inden du samler det. Glasuren laver du med flormelis og æggehvider, pisket sammen med en håndmixer til den ønskede konsistens. Glasuren skal ikke flyde ud når du sprøjter med den. Pynt nu kagehuset som ønsket. Tip - brug husblas som vinduer, ved at "lime" dem på indersiden med glasur.
- Jeg vil anbefale dig at samle kagehuset med isomalt. Det er nemt at arbejde med, og så holder det rigtig godt. smelt blot isomalten i en lille gryde ved lav varme, og dyp enderne i den smeltet masse.
- Kagehuset samles lettest på et stykke bagepapir, så kan du flytte på det når det er tørt.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!