Andet sødt, Bag med, Bagværk, Chokolade, Kager, nødder, Opskrifter, tærter

Konfekttærte

Konfekttærte med marcipan, pecan og chokolade

Konfekttærte

Konfekttærte – Perfekt til dessert, eller bare fordi

Et lækkert stykke konfekttærte med en god kugle vanilje is og friske bær, det er da den perfekte dessert

Tærten er ikke særlig svær at lave og med lidt guldkugler, friske blomster eller smeltet mørk chokolade ligner den en million, helt simpel og fin.

Jeg har valgt at lave tærten med pecan nødder fordi jeg ELSKER pecan nødder, men er du mere til hasselnødder, valnødder eller en helt tredje nød kan du sagtens bruge det.

Ligeledes kan mælkechokoladen i ganache også sagtens skiftes ud med en anden chokolade hvis du bedre kan lide mørk eller hvid chokolade. Jeg har brugt en mælkechokolade med 33,6% kakao i fra callebaut.

Den mørke chokolade i tærten er også fra Callebaut og den er på 54,5%. Jeg er ikke fan af de mega bitre mørke chokolader i kager. Ofte syntes jeg de stjæler smagen, så man ikke kan smage alle de andre lækre ingredienser i kagen.

Med du til lækre tærter, kan du måske også lide den her

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Har du set vores webshop med lækkert bageudstyr?

Konfekttærte med marcipan, pecan og chokolade

Konfekttærte med marcipan, pecan og chokolade

Syndig og lækker
Udskriv Pinterest
Antal: 8 stk

UDSTYR I SHOPPEN

Ingredienser

TÆRTEBUND

  • 250 g Hvedemel
  • 50 g Mandelmel
  • 150 g Smør
  • 100 g Flormelis
  • 1 Æg

FYLD

  • 50 g Marcipan
  • 70 g Sukker
  • 50 g Smør
  • 1 Æg
  • 40 g Mørk chokolade
  • 70 g Pecan nødder

GANACHE

  • 75 g Mælke chokolade
  • 0.5 dl Fløde

Sådan gør du

TÆRTEBUNDEN

  • Kom mel, mandelmel og flormelis i en skål, og smulder det kolde smør i dejen. Brug hænderne til at "ælte" det sammen ganske kort. Kom her efter ægget i og sammel dejen hurtigt. Pak dejen ind i film eller kom de i en pose og sæt den på køl i min. 30 min.

FYLDET

  • Marcipan og sukker æltes godt sammen med hænderne. Tilsæt smørret lidt ad gangen og ælt det godt ind i blandingen. Her kan du sagtens skifte til en håndmixer, hvis du syntes det bliver for klistret.
  • Når smøret er æltet ind i massen kommes ægget i og det piskes til det er en ensartet masse. Hak nødder og chokolade groft og kom dem i remoncen. Stil fyldet til side mens tærtebunden forberedes.

TÆRTEBUND

  • Tænd ovnen på 180ºC alm. ovn. Find en tærteform frem, gerne en med løs bund, (jeg bruger en på 20 cm. i diameter). Rul din tærtedej ud til den er ca. 3-4 mm tyk. Hvis det driller/klistre på bordet, så rul den ud mellem 2 stykker bagepapir.
  • Beklæd din tærteform med den udrullet dej, og sørg for, at dejen er trykket ned i kanter og op ad siderne, men uden at du har skam mast det.
  • Tag et stykke bagepapir frem og krøl det godt sammen. Fold det ud igen og kom det ned i din tærte. Hæld tørre bønner/kikærter eller ris i bagepapiret til det dækker godt op ad kanterne på tærten.
  • Stil tærtebunden i ovnen og bag den i 15 min. Tag tærten ud, fjern bagepapir og bønner.
  • Kom marcipan fyldet op i tærten og fordel det jævnt i formen. Bag tærten i ca. 30 min. eller til den er gylden på toppen.

GANACHE

  • Når tærten er færdig og har kølet af i formen skal du lave din chokolade ganache. Start med at hakke chokoladen fint og kom det i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen og lad det smelte sammen. Efter et par min. rører du stille pg roligt i det med en dejskraber ondt til massen er homogen og blank.
  • Hæld din chokoladeganache på tærten og stil den på køl til den har sat sig.
  • Har du brugt en tærteform med løs bund kan du nu fjerne tærten fra formen. Placer tærten på et fint fad og pynt med smeltet mørk chokolade og evt. nogle fine guldkugler, friske blomster eller noget helt tredje.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering