Bag med, Bagværk, Blandet godter, Bradepandekager, Chokolade, Kager, Opskrifter

Mudcake med mascarponecreme

mudcake-med-mascarponecreme

Mudcake med mascarponecreme

mudcake-med-mascarponecreme

Mudcake med mascarponecreme

Den her kage kan tilpasses enhver lejlighed! Bundene kan bruges for sig selv, den kan flækkes og fyldes med mousse, karamel eller du kan spise den sammen med is.
Med pynten er det kun fantasien der sætter grænserne.
Jeg bruger pastafarver til at farve cremen med, frugtfarve kan påvirke konsistensen på cremen.

Bunden kan snildt bages dagen før den skal bruges, og kan også fryses ned uden creme. Så det er nemt at være i god tid med denne kage.

Cremen på kagen er en ultra nem og ultra lækker mascarponecreme. Den kan varieres i det uendelige. Tilsæt citronskal, frysetørret hindbær/jordbær mm. vend den med karamel sauce, lakridssauce og meget meget mere.

Kageresterne skal du jo absolut ikke smide ud, gem dem i fryseren og lav lækre romkugler eller træstammer af dem.

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Har du set vores webshop med lækkert bageudstyr?

mudcake-med-mascarponecreme

Mudcake med mascarponecreme

Lækkert, på den nemme måde
Udskriv Pinterest
Antal: 10 personer

UDSTYR I SHOPPEN

Ingredienser

MUDCAKE

  • 3 dl. Mælk
  • 2 spsk. Instant kaffepulver
  • 250 g Smør
  • 220 g Mørk chokolade
  • 400 g Sukker
  • 240 g Hvedemel
  • 60 g Kakaopulver
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 0.5 tsk. Natron
  • 0.5 tsk. Salt
  • 4 Æg

MASCARPONE CREME

  • 250 g Mascarpone
  • 3 dl. Piskefløde
  • 3 spsk. Flormelis
  • 2 tsk. Vaniljepasta

Sådan gør du

MUDCAKE

  • Tænd ovnen på 150 grader varmluftKom mælk, kaffe og smør i en gryde, og varm det op ind til smørret er smeltet.
  • Når smørret er smeltet kommes den hakket chokolade i, når den er smeltet kommes sukkeret i og der røres ind til det er opløst. Hæld blandingen i en skål, og lad det køle til det bliver fingervarmt.
  • I en anden skål blandes mel, kakaopulver, bagepulver, natron og salt.Når chokolade massen er kølet af til den er fingervarm kommes mel og æg i og der røres rundt til massen er ensartet uden klumper.
  • Beklæd en lille bradepande (Dem man kan få med låg til) med bagepapir.Kom dejen bradepanden og sæt den i ovnen i ca. 30-40 time. Tjek din kage undervejs, i nogen ovne skal den have 25 min. i andre skal den have 45 min.
  • Stik en tandstik i kagen, sidder der dej på den, så skal den have lidt længere. Hvis tandstikken er ren, er kagen færdig. Der må gerne sidde fugtige krummer på.
  • Lad kagen køle helt af inden du begynder at skære i den.Du kan sagtens bage kagen dagen før den skal bruges, bare dæk bradepanden til med en opsprættet pose og et viskestykke. Husk at den skal være kold inden du dækker den til.

PYNTNING

  • Når kagen er helt kold skærer du kanterne til så de bliver lide.Kanterne kan med fordel gemmes i gryseren til romkugler/træstammer.

CREMEN

  • Kom, mascarpone, fløde, flormelis og vanilje i en skål.Pisk med en elmixer til massen bliver ensartet (ikke tyk)
  • Del massen i 3 skåle, og farv cremen i de ønsket farver.Pisk her efter cremen færdig. Den skal have konsistens som en tyk og fast flødeskum.Stil skålene på køl mens du laver dit marcipanbånd.

MARCIPANBÅND

  • Start med at rulle dit marcipan ud på et bord drysset med flormelis.Det skal være ca. 3-4 mm tykt.Skær båndet til så det passer med kagens højde.Rul båndet op om din kagerulle/rullepind, så har du bedre styr på det.
  • Smør et tyndt lag af cremen på kagens kanter. På den måde har marcipanen noget at hæfte på.
  • Tril marcipanbåndet ud langs kagens kanter.Se om du kan få det til at passe med en samling på et hjørne.
  • Brug evt. en saks til at klippe marcipanbåndet til i samlingen.

PYNTNING

  • ind 3 sprøjteposer frem samt 3 forskellige tyller.Jeg har brugt F10, 2D og 124 til denne kage.
  • Dekorer kagens top med forskellige farver og sprøjteteknikker.Afpynt her efter evt. med bær, blomster mm.
  • Tip. Inden du pynter din kage kan du prikke huller i den med en strikkepind, hælde karamelsauce ud over den, og sprede det ud med en palet kniv. På den måde får du karamel ned i kagen.

Video

Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *