Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Brownie
4 Æg
100 g Kakao
0,5 tsk. Salt
1 tsk. Bagepulver
1,5 spsk. Instant kaffepulver
1 Vanilje stang
225 g Smør
400 g Sukker
170 g Hvedemel Brug gerne kagemel fra FINAX
350 g Mørk chokolade Hakket
Mango mousse
2 Mango Ca. 450 g ren mango)
1 Citron Skallen af en hel og saften fra en halv.
5 bl. Husblas
75 g Hvid chokolade
3 dl. Fløde
Marengs
3 Past. æggehvide
120 g Sukker
1 Vanilje stang

Brownie med mangomousse og marengs

Flot, elegant og nem kage

ingredienser

  • Brownie

  • Mango mousse

  • Marengs

Anvisninger

Del

Flot og elegant

Selvom den her brownie med mangomousse og marengs ser flot og måske også lidt avanceret ud, så er den virkelig nem at gå til. Den består af 3 elementer, der alle er ret simple.
Har du ikke mod på, at kaste dig ud i marengs toppe, kan du sagtens pynte kagen direkte oven på moussen.

Når du laver den her kage, er det vigtigt at du bruger mangoer der er modne, ellers smager de ikke af ret meget.
Chokoladen til brownien må ikke være for kraftig, ellers overdøver den mangoen. Jeg bruger callebaut chokoladeknapper på 54%.

Trin

1
Færdig

Brownie

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og smør siderne.

2
Færdig

I en skål blandes æg, kakao pulver, salt, bagepulver, kaffe og vanilje godt sammen, så det bliver en ensartet masse.
Kom smøren i en gryde og smelt det ved lav varme.
Når smøren næsten er smeltet, kommes sukkeret op i, og det lunes med, det må endelig ikke koge.

3
Færdig

Kom sukker/smør blandingen op i skålen med kakao.
Rør det let sammen og kom her efter mel og chokolade i.
Vend dejen rundt til der ikke længere er melklumper.

4
Færdig

Kom dejen i en springform på ca. 20 cm., hvor bunden er beklædt med bagepapir, og siderne er smurt.
Sæt den i ovnen i ca. 30 min. eller ind til en kødnål kommer ud ren. (Husk der godt kan sidde lidt smeltet chokolade på.)
Lad kagen køle helt af inden du kommer moussen på.

5
Færdig

Mango mousse

Start med at skrælle dine mangoer, og skære dem i mindre stykker.
Kom din husblas i rigeligt koldt vand.
Kom din mango i en gryde sammen med citron saft og skal (saft fra 1/2 citron, og skal fra 1)
Kog det til mangoen er mør.

6
Færdig

Passer mangomosen gennem en sigte, så undgår du alle trevlerne.
Opløs husblassen i den lune mango saft.
Smelt din chokolade over vandbad eller i mikroovnen og rør den i mangosaften

7
Færdig

Pisk fløden til let skum, og vend mangomassen i fløden.
I en springform beklædt med kageplast og din brownie i bunden, hælder du nu din mousse.

8
Færdig

Lad kagen stå i køleskabet natten over, eller kom den på frost i ca. 3 timer.
Når kagen har sat sig piller du kageplasten af og sætter den på et fint fad inden den pyntes med marengs.

9
Færdig

Marengs toppe

Mas vanilje kornene ud i sukkeret.
Pisk hviderne stive med en el-mixer mens du lidt efter lidt tilsætter sukkeret.
Massen skal være helt stiv inden den kommes i en sprøjte pose med glat tyl.

10
Færdig

Sprøjt små toppe på kagen i det ønskede mønster.
Med en gasbrænder brænder du let toppene så de bliver gyldne.
Pynt evt. med mini kiwi, hindbær og små pynte kugler.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 2 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Baileys cheesecake
Forrige
Baileys cheesecake med chokolade stykker
Næste
Spiselig adventskrans
Baileys cheesecake
Forrige
Baileys cheesecake med chokolade stykker
Næste
Spiselig adventskrans

Tilføj din kommentar