• Forside
  • Bagværk
  • Chokoladekage med glasur og krymmel – helt klassisk og lækkert

Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Kagen
250 g Smør - blødt
325 g Sukker
5 Æg
250 g Hvedemel
50 g Kakaopulver
0.5 tsk. Salt
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Natron
1 stk. Vanilje stang
250 g Creme fraiche
125 g Chokolade
Glasur
300 g Flormelis
3 spsk. ca. Kogende vand
krymmel

Chokoladekage med glasur og krymmel – helt klassisk og lækkert

Chokoladekage når det er bedst (og nemmest ;-) )

ingredienser

  • Kagen

  • Glasur

Anvisninger

Del

En klassiker

Hvem kan ikke bruge en god opskrift på chokoladekage?
Det her er en opskrift uden flere elementer, besværlige mousser og marcipanbånd. Her kommer opskriften på en helt klassisk chokoladekage med glasur og krymmel!

Sådan en chokoladekage man kan bage 100 gange, uden at blive træt af den. Du kan snildt pifte den op med en lækker pisket ganache og lidt friske bær, eller bag den i nogen springforme, flæk dem på midten og brug den som bunde i en lækker mousse kage med en frisk syrlig bær mousse.

Men den smager nu også helt fantastisk lækkert med en god glasur og festligt krymmel på toppen.

Ud over at kagen smager rigtig godt, så holder den sig også fugtig i flere dage, den nåede at stå 3 dage her hjemme inden den røg i fryseren til romkugler, og den var altså stadig dejlig fugtig på 3. dagen.

Desuden klæder en god omgang vaniljeis og en håndfuld friske bær også kagen ganske godt.

Er du til lækre bradepandekager, så prøv også min opskrift på kanelkage

Trin

1
Færdig

Kagen

Tænd ovnen på 190ºC
Find en lille bradepande (ca. 40 x 30 cm.) og beklæd den med bagepapir i bunden og smør/spray siderne.

2
Færdig

Det bløde smør, sukker og kornene fra vanilje stangen piskes til en luftig og ensartet masse.

3
Færdig

Kom et æg ad gangen i smør blandingen og pisk det godt sammen.

4
Færdig

I en anden skål blandes alle de tørre ingredienser og chokoladen sammen.
Vend nu de tørre ingredienser i smør/ægge blandingen skiftevis med cream fraichen.

5
Færdig

Kom dejen i bradepanden, og bag kagen midt i ovnen i ca. 25 min.
Tjek om kage er færdig ved, at stikke en tandstik i kagen. Sidder der dej på tandstikken, giver du kagen 2-3 min. mere, og tjekker så igen.

6
Færdig

Glasur

Husk at kagen skal være helt kold inden du kommer glasuren på. Bland flormelis og kogende vand til en tyk glasur. Fordel glasuren på kagen og drys med det mest farvestrålende krymmel du kan finde ;-)

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Forrige
Kanelkage – klassisk, saftig og svampet
Næste
Drømmekage med marcipan
Forrige
Kanelkage – klassisk, saftig og svampet
Næste
Drømmekage med marcipan

Tilføj din kommentar