0 0

Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Dejen
1.5 dl Kærnemælk
20 g Gær
1 Æg
2 spsk. Sukker
100 g Smør Stuetemp.
370 g Hvedemel
Salt
0.5 Vanilje stang
1 tsk. Kardemomme
Remonce
40 g Marcipan
40 g Smør Stuetemp.
40 g Sukker
Creme
1 Dr. Oetker Øko kagecreme
Andet
Mørk chokolade
til pensling Æg

Fastelavnsboller med det hele

En klassiker der burde spises hele året!

ingredienser

  • Dejen

  • Remonce

  • Creme

  • Andet

Anvisninger

Del

Fastelavnsboller med det hele – en klassiker der burde spises hele året!

Fastelavnsboller er fantastiske, de smager virkelig dejligt så det er næsten synd de ikke bliver spist resten af året også.
Den her version er på den gammeldags slags. De er lavet af en gærdej, fyldt med creme, remonce og chokolade – altså alt det gode hvis du spørger mig😍

Denne opskrift kan du både lave som koldthævet, så skal du blot følge opskriften som beskrevet neden for. Eller du kan lave dem uden koldthævning hvis du er utålmodig.

Vælger du ikke at koldthæve dem, skal du tilsætte 30 g gær i stedet for 20.

Du ska lade dejen hæve tildækket i ca. 45 min, eller til dobbelt størrelse.

Lad dejen hæve i 45-60 min. efter de er blevet fylt inden du bager dem.

I opskriften bruger jeg kagecreme fra pose, men jeg vil anbefale dig at lave den selv fra bunden, det er slet ikke så svært, og så smager det meget bedre.

Jeg vil anbefale jer at bruge opskriften fra Annemette Voss, den er rigtig lækker og nem at gå til.

Vælger du at bruge en creme fra pose, så vælg den økologiske fra Dr Oetker, den skal nemlig koges op og bliver god fast. Skift evt. en dl. af mælken ud med fløde, så er det ekstra godt.

Husk at tjekke alle mine kurser ud, der kommer løbende nye kurser og datoer.

Tak fordi du læser med❤️

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Trin

1
Færdig

Opløs gæren i kærnemælken, kom æg, sukker, vanilje korn og kardemomme i.
Rør let rundt.

2
Færdig

Kom melet i lidt ad gangen, mens dejen æltes i røremaskinen. Når halvdelen af melt er kommet i tilsætter du det bløde smør. Rør det ud i dejen og tilsæt så salt.

3
Færdig

Bruger du en røremaskine skal dejen æltes på fuld styrke nu, husk at holde fast i maskinen så den ikke hopper ned ;-)
Dejen skal køre på maskinen til den begynder at kravle op ad dejkrogen, den klasker mod skålens kanter når maskinen kører, den skal være glat og blank og så skal du kunne lave et lille vindue i din dej ved at strække dejen ud mellem fine fingre.
Er dejen æltet for lidt vil vinduet gå i stykker inden det kan dannes, dejen vil se nubret ud og den vil ikke være blank og glat.
hvis du har æltet i 5-10 min. og dejen stadig er meget våd og ikke opfylder ovenstående kriterier, så tilsæt lidt mere af det mel du har holdt tilbage. Men tilsæt endelig ikke mere mel end hvad der står i opskriften.

4
Færdig

Stil dejen koldt natten over (12 timer), husk at komme husholdningsfilm eller andet over skålen.

5
Færdig

Laver du din kagecreme fra bunden, kan du med fordel lave den nu og sætte den på køl sammen med din dej.
Laver du pose versionen kan den også snildt laves nu, men du kan også vente.

6
Færdig

Dagen efter

Ælt alle ingredienserne til remoncen sammen til en ensartet masse.

7
Færdig

Tænd ovnen på 190ºC varmluft
Rul dejen ud i en rektangel, ca. 0,5 cm tyk. og del den i 12 lige store firkanter.
Placer en lille spsk. kagecreme midt på dejen, sammen med en lille klump remonce og nogle små stykker chokolade.

8
Færdig

De fire hjørner samles og trykkes godt sammen. Klem resten af sammenføjningerne godt sammen, så ikke alt det lækre fyld flyder ud.

9
Færdig

Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, med sammenføjningen nedad.
Pensles og bages i 10-14 min. i ovnen, eller til de er lækre gyldne. (laver du ikke den koldthævet version skal de hæve igen her)
Pyntes evt. med glasur og krymmel.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

sprøde vafler
Forrige
Sprøde Vafler
Bløde bamseboller
Næste
Bløde bamseboller
sprøde vafler
Forrige
Sprøde Vafler
Bløde bamseboller
Næste
Bløde bamseboller

Tilføj din kommentar