0 0

Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
50 Hyldeblomst skærme
2 Citron Økologisk
4 Lime Økologisk
3 spsk. Citronsyre
1 kg. Sukker
1 kg. Rørsukker
2 L Kogende vand
Efter behov Atamon

Hyldeblomstsaft – sommer på flaske

Sommer i et glas

ingredienser

Anvisninger

Del

Hyldeblomstsaft – sommer på flaske

Nu blev det endelig tid til hyldeblomstsaft!
Hyldeblomstsaft er for mig, sommer på flaske. Det smager vanvittig godt, og så er det virkelig nemt at lave.

Da vi, for snart 5 år siden, blev gift. Havde jeg lavet en kæmpe portion hyldblomst saft som blev brugt til velkomstdrinks. Så hver gang jeg laver det bliver jeg også mindet om en helt fantastisk dag. Som du i øvrigt kan læse meget mere om lige her. 

Jeg har længe været på jagt efter hyldeblomster til min saft. De eneste jeg kunne finde stod langs vejen, og dem har jeg bare ikke lyst til at putte i min saft. Så jeg måtte på rov i skoven.
Der var ikke mange buske, og de fleste af dem stod 2 meter inde bag brændenælder der nåede mig til livet.
Men til sidst lykkedes det mig at finde en busk, hvor jeg kunne singe mig bagom, ind mellem en masse træer og andre buske.
Det må have set meget suspekt ud😅

Hyldeblomstsaft er altså bare lig med sommer.
Den søde smag og den fantastiske duft er der bare ikke meget der slår!
Og jeg får altid lavet for lidt – næsten uanset hvor meget jeg laver.

Men pyt, så er der så meget andet saft, der også smager mega lækkert 🙂

TIP
Hyldeblomst saft, danskvand og hvidvin er en rigtig god kombi – jeg siger det bare 😉

Opskriften giver ca. 2,5 L koncentreret saft.

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Tak fordi du læser med❤️

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Trin

1
Færdig

Dag 1

Start med at klippe blomsterne fra stilkene, jo mere stilk der er, jo mere bitter bliver saften.
Inden du klipper skærmene, så sørg for at ryste dem godt, så de små dyr kommer ud.
Du skal ikke vaske blomsterne, da du på den måde vasker en stor del af smagen ud.
Derfor er det også vigtigt, at du finder blomster der ikke har stået op ad en befærdet landevej.

2
Færdig

Kog 2 liter vand
Find en stor skål/gryde frem og læg de afklippet blomster i bunden.

3
Færdig

Skær citroner og limefrugter i tynde skiver, og fordel dem over blomsterne.
Drys citronsyre og sukker hen over.
Når vandet koger hældes det over, og der røres rundt.

4
Færdig

Læg låg på gryden, eller dæk skålen til med husholdningsfilm.
Stil det i køleskabet eller et køligt rum i 3 dage.

5
Færdig

3. dag

Find de flasker frem din saft skal hældes over på.
Jeg kommer ca. 1 spsk. atamon og 1-2 dl. varmt vand ned i hver flaske, sætter prop på, og ryster det rundt, inden jeg hælder det ud.

6
Færdig

Inden du sigter din saft, så giv lige lime/citron skiverne et godt klem, så alt saften kommer ud af dem.
Hæld saften gennem et rent klæde, læg evt. klædet i et dørslag så er det lettere at styre.
Fordel saften i flaskerne med en tragt.
Opbevares på køl.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

træstammer
Forrige
Træstammer med marmoreret marcipan
talkage
Næste
Talkage – på den nemme måde!
træstammer
Forrige
Træstammer med marmoreret marcipan
talkage
Næste
Talkage – på den nemme måde!

Tilføj din kommentar