0 0

Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Donuts
2,5 dl Sødmælk
70 g Smør
20 g Gær
475 g Hvedemel
1 Æg
60 g Sukker
0,5 tsk. Salt
0,25 tsk. Allehånde
0,5 tsk. Kanel
0,5 tsk. Stødt nelliker
1 Vanilje stang
Glaze
2 dl. Fløde
150 g Mørk chokolade Brug ikke en alt for kraftig chokolade, den vil overdøve smagen af din donut. Jeg bruger ca. 50%
1 spsk. Flydende honning
Andet
1,5 liter Rapsolie

Jule donuts

Lykken er en lun donut

ingredienser

  • Donuts

  • Glaze

  • Andet

Anvisninger

Del

Lykken er en lun donut

At få serveret luftige og lune jule donuts der smager og dufter fantastisk, det må da være lykken!
Her får du en opskrift på lige netop det, og så er det endda slet ikke så svært som det ser ud!

 

Trin

1
Færdig

Lun mælken og smelt smørret.
Hæld smør og mælk i en røreskål, og lad det køle til ca. 35 grader (hånd lun), og opløs gæren her i.
Tilsæt sukker, salt, allehånde, kanel, nellike, vaniljekorn, æg og ca. halvdelen af melet.

2
Færdig

Rør det rundt nogle gange og kom så resten af melet i.
Her er det en fordel at have en røremaskine (med dejkrog) for nu skal dejen røres i ca. 5 min.
Når dejen begynder at slippe siderne er den færdig rørt.
Den må gerne være meget fugtig, men den skal ikke være meget klistret.

3
Færdig
1 time

Smør en skål med olie/spray den med bagespray, kom dejen i skålen og lad den hæve, tildækket, til den er dobbelt størrelse, ca. 1 time.

4
Færdig

Find 2 bageplader frem, beklæd dem med bagepapir, og drys dem godt med mel.
Drys bordet med mel, og vend dejen ud på bordet.
Ælt dejen igennem, og rul den så ud til ca. 1 cm tykkelse.

5
Færdig

Brug 2 udstikkere til at udstikke dine donuts, 1 stor og en lille til hullet. (husk at gemme “hullet”, de smager godt fyldt med syltetøj)
Læg dine donuts på den meldrysset bageplade. Stil pladerne med donuts ind i ovnen (den skal være SLUKKET)
Kog 2-3 dl vand og hæld vandet i en skål/et fed og stil det kogende vand ind i bunden af ovnen, under dine donuts.
Luk lågen og lad dem hæve i 20-30 min, eller til ca. dobbelt størrelse.

6
Færdig

Mens dine donuts hæver, opvarmer du langsomt din olie til 180ºC i en gryde/wok.
Det er vigtigt at temperaturen ikke er under eller over (5ºC +/- gør ikke noget), da dine donuts ellers bliver under-/overbagt.

7
Færdig

Når olien er varm og dine donuts er hævet færdigt skal de friteres.
Kom forsigtig dine donuts i gryden og vend dem efter ca. 1 min, når de er lysebrune.
De skal have ca. 1 min. på hver side, afhængig af størrelsen på dem.
Placer dine donuts på en rist med fedtsugende papir.

8
Færdig

Chokolade glaze

Hak chokoladen fint.
Varm fløden op til lige under kogepunktet.
Kom den fint hakket chokolade i en skål, og hæld den varme fløde over.

9
Færdig

Rør stille rundt, ind til chokolden er smeltet helt, kom så honning i.
Hvis du syntes cremen er for tyk, kan du varme lidt mere fløde og hælde i.
Når dine donuts er kølet nok af til at du kan holde dem, er de klar til glaze.
Dyp dine donuts i halvt i glazen, og stil dem på en rist så de kan dryppe af.
De smager helt klart bedst når de er frisklavet, men kan også sagtens spises dagen efter.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Forrige
Kanel småkager
Næste
Nemme konfektkugler med baileys
Forrige
Kanel småkager
Næste
Nemme konfektkugler med baileys

Tilføj din kommentar