Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Kiksebund
300 g Digistive kiks
125 g Smør
Ostemasse
75 g Rørsukker
Bladende fra 3 stængler Frisk mynte
300 g Græsk yoghurt
200 g Flødeost
0.75 dl. Hvid rom
2 stk. Limesaft
1 stk. Limeskal
6 bl. Husblas
4 dl. Fløde
Gele
1.5 dl. Limesaft
1 dl. Vand
50 g Rørsukker
3 stængler Frisk mynte
4 bl. Husblas
3 spsk. Hvid rom
Grøn pastafarve

Mojito cheesecake – drink og kage i en!

kage og drink i en!

Fremhævet:
  • Kiks
  • Lime
  • Smør

ingredienser

  • Kiksebund

  • Ostemasse

  • Gele

Anvisninger

Del

Kan I klare en cheesecake opskrift mere?

I var ret begejstret da jeg delte et billede af den her lækre sag på facebook og Instagram. Derfor får i nu opskriften på min mojito cheesecake, også selvom I først skulle have haft den senere😉

En lækker kombination af lime, mynte, hvid rom og ostecreme, det bliver bare ikke meget bedre end det.  Så er du til lækre, syrlige og friske kager med en snert af alkohol i så er det her lige noget for dig.

Kagen skal stå på køl i min. 5 timer, men gerne til dagen efter.

Hvis du lige som mig, elsker cheesecake så kan du helt sikkert også lide de her opskrifter

Trin

1
Færdig

Kiksebund

Knus kiksene fint i en mini hakker og smelt smøret.
Find en springform frem og beklæd bunden med bagepapir og siderne med kageplast.

2
Færdig

Hæld kiksemassen i formen, og brug bunden af et glas, til at mase bunden flad med.
Stil på køl.

3
Færdig

Ostecreme

Kom husblas i blød i rigeligt koldt vand
Kom mynteblade og rørsukker i en minihakker, og blenddet til bladende er helt fint hakket, og sukkeret næsten bliver helt grønt.

4
Færdig

Kom myntesukker, græskyoghurt og flødeost op i en skål, og pisk det sammen til en ensartet masse.

5
Færdig

Kom rom, limesaft og limeskal i og pisk det sammen.
Vrid husblas for vand og kom det i en skål og smelt det i mikroovnen (ca. 10-15 sek.)
Den skål du smeltet husblas i skal kunne rumme nogle store skefulde af ostemassen og en elmixer.

6
Færdig

Pisk fløden til en let skum.

7
Færdig

Kom 2-3 store skefulde af ostemassen op i husblassen mens der piskes med en elmixer.
Skulle det gå galt og der er en smule husblas klumper i massen, så stil skålen i mikroovnen i 10-15 sek. og pisk igen.
Tilsæt resten af ostemassen mens du pisker.

8
Færdig

Vend ostemassen og den let pisket fløde sammen, og hæld det over din kiksebund.
Glat toppen med en paletkniv og stil den på køl.

9
Færdig

Gele

Kom din husblas i blød i rigeligt med koldt vand.
I en lille gryde kommer du limesaft, vand, rørsukker og mynte stænglerne.
Lad det koge til sukkeret er opløst.

10
Færdig

Hæld væsken gennem en sigte, og opløs husblassen i en lune væske.
Lad det køle til ca. 30 grader og kom så din rom i, smag evt. til om du vil have mere eller mindre rom i.
Kom en anelse grøn pastafarve i og rør det godt rundt.

11
Færdig

Tjek om din cheesecake har sat sig på toppen. hvis den har det, så kan du hælde din gele på.
Hæld din afkølet gele oven på ved, at vende en ske med bagsiden opad og hæld så geleen ned på skeen i en tynd stråle, så undgår du at ramme med en "hård" stråle ned i din cheesecake så den flyder oven på i geleen.

12
Færdig

Stil kagen på køl i min. 5 timer, gerne til dagen efter.
Pynt kagen som du har lyst til, jeg har pyntet med krystalliseret hvid chokolade, limeskiver, mynteblade og marengs toppe.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Forrige
Jordbær cheesecake med chokolade
Næste
Aperol cheesecake
Forrige
Jordbær cheesecake med chokolade
Næste
Aperol cheesecake

8 Kommentarer Skjul kommentarer

Hej

Jeg har prøvet kræfter med denne lækre dessert og er i tvivl om en enkelt ting. Hvornår skal blandingen af rom og lime tilføjes til ostecremen?

Mvh Pernille

Hej Pernille
Det skal du når myntesukker, yoghurt og flødeost er pisket sammen så kommer du ROM, lime og limeskal i. Det står også under punkt 5 🙂
Vh Nicoline

Jeg vil lave kagen til en der er gravid, så kan man skifte filmen ud med en smule Romessens, eller bliver det mærkeligt tror du?

Hej Rikke
Uhh, jeg tror måske det kommer til at smage en smule af romkugler 😉
Men den kan sagtens laves uden ROM, så er det bare en Virgin kage, den vil stadig smage lækkert:-)

Ja, det tænker jeg.
Du kan evt. komme ROM i geléen mens den varmes op, så fordamper alkoholen, men smagen er der endnu 🙂

Tilføj din kommentar