Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Panna cotta
4 dl. Fløde
1 Vanilje stang
0.25 g Safran
80 g Sukker
3 bl. Husblas
Gold ganache
1 dl. Fløde
100 g Gold chokolade
Andet
Lemon curd

Safran panna cotta med lemoncurd og gold ganache

Lækker, anderledes dessert

Fremhævet:
  • Chokolade
  • Citron

ingredienser

  • Panna cotta

  • Gold ganache

  • Andet

Anvisninger

Del

Safran Panna cotta

Safranen i denne opskrift er sponsoreret af Safrie IVS – de importerer og sælger høj kvalitets safran fra Iran.
Jeg har denne gang valgt, at kaste mig ud i noget helt andet end det jeg plejer, faktisk har jeg aldrig prøvet at lavet panna cotta før, men en gang skulle jo være den første. Derfor kastede jeg mig ud i at lave en safran panna cotta.
Safranen giver panna cottaen en helt særlig dyb smag, som kun safran kan give.

Jeg har i denne opskrift, som sagt, brugt ægte safran tråde fra Safrie IVS, den er meget kraftig i smagen, også meget mere kraftig end det man normalt finder i supermarkedet.
Derfor er det vigtigt at du smager dig frem når du laver desserten, start med en lille mængde safran, og tilsæt mere hvis den kan bære det.

Jeg har valgt at servere min safran panna cotta med lemon curd og gold ganache.
Og skal jeg fortælle jer en hemmelighed? Lemon curden er den der kommer i et fint glas nede fra Netto, for jeg skulle bruge så lidt, at jeg ikke gad lave den selv. Du kan selvfølgelig sagtens lave den selv, hvis du gør, så vil jeg anbefale opskriften fra Bagvrks’ hjemmeside  

Jeg har lavet min panna cotta i en silikoneform fra Søstrene Grene (jeg tror stadig du kan købe den til lige under 40 kr.) ligger du ikke lige inden med sådan en silikoneform, eller en anden type silikoneform (fx. halvkugleformene) så kan den altså sagtens laves i små skåle, et fint glas eller en ramakin.

Har du ikke noget gold chokolade, eller bryder du dig ikke om det, så kan du sagtens bruge den type chokolade du aller bedst kan lide..

Er du til lækre desserter, så prøv også opskriften på min baileys cheesecake

Trin

1
Færdig

Panna cotta

Kom husblas i blød i koldt vand.

2
Færdig

I en lille gryde kommes vaniljekorn og safran, safran, sukker og fløde.
Kog fløden langsomt op, når det koger tages gryden af varmen.

3
Færdig

Opløs husblassen i den lune fløde.

4
Færdig

Passer fløden gennem en sigte, og hæld den i de ønskede forme.
Bruger du en silikoneform, så husk at de skal på frys, for at du kan få dem ud af formen.
Er det i glas/skål du laver din dessert, så skal den bare i køleskabet i 4-5 timer.

5
Færdig

Gold ganache

Har du ikke gold chokolade, kan en hvilken som helst anden chokolade også bruges.
Varm fløden op til lige under kogepunktet.
Hak din chokolade fint, hvis ikke den allerede er sat af i små knapper.

6
Færdig

Hæld den varme fløde ud over chokoladen. Lad det stå et par minutter inden du forsigtigt begynder at røre i det.
Rør fløde og chokolade sammen til det er en glat ensartet masse. Du må endelig ikke piske i det, bare rør stille med en dejskraber.
Når der ikke længere er klumper i cremen, kommer du husholdningsfilm helt ned ovenpå massen og stiller det på køl til det er 5 grader eller der under.

7
Færdig

Samling

Har du lavet din panna cotta i en silikoneform, så skal du, når den er helt frossen, poppe den ud ad formen, og stille den på den tallerken du vil servere din dessert på. Sørg for at din panna cotta er tøet op inden du serverer den.

8
Færdig

Tag din kolde fløde/chokolade blanding ud af køleskabet og pisk det til en stiv creme med en håndmixer.
Kom cremen i en sprøjtepose med den valgte tyl. Jeg brugte en rund tyl.
Kom også din lemon curd i en sprøjte pose med tyl.

9
Færdig

Pynt din dessert med chokolade cremen og lemon curden som du har lyst.
Jeg har også tilføjet en smule tørret korn blomster.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Tiramisu lagkage
Forrige
Tiramisu lagkage
Næste
Kanelkage – klassisk, saftig og svampet
Tiramisu lagkage
Forrige
Tiramisu lagkage
Næste
Kanelkage – klassisk, saftig og svampet

Tilføj din kommentar