Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Chokoladekage
6 dl. Mælk
4 spsk. Instant kaffepulver
500 g Smør
440 g Mørk chokolade
800 g Sukker
480 g Hvedemel
120 g Kakaopulver
4 tsk. Bagepulver
1 tsk. Natron
1 tsk. Salt
8 Æg
Mascarpone creme
450 g Mascarpone
6 dl. Fløde
6 spsk. Flormelis
4 tsk. Vaniljepasta
Andet
Pynt til toppen

Køb udstyret til kagen i webshoppen

Callebaut mørk chokolade
Talkageform
Vaniljepasta
Special Moment
Kagetopper
Sprøjtepose
Rund tyl
Stjerne tyl
Kageplade

Talkage – på den nemme måde!

ingredienser

  • Chokoladekage

  • Mascarpone creme

  • Andet

  • Køb udstyret til kagen i webshoppen

Anvisninger

Del
Kage til ca. 20 personer - uden resterne

Talkage – på den nemme måde!

Talkager har været populære i flere år nu, og det er også helt forståeligt, for de er virkelig fine. Mulighederne for at pynte dem er tæt på uendelige. Det gør det også til den perfekte fødselsdagskage, for den kan, meget nemt, tilpasses fødselaren. Pynt den med hans/hendes ynglings slik, bær, frugt og chokolade, jeg er sikker på, at den nok skal falde i god jord.

Her har jeg lavet en grøn version af den populære talkage, og jeg er rigtig glad for resultatet!
Jeg er helt vild med de sommerlige, lette og friske nuancer kagen fik. Til trods for, at det er en lækker, saftig og svampet chokoladekage.

Jeg pyntede den med lime, kiwi, vindruer, frisk timian, citronmelisse, grønt slik og marengs.

Svinger man en tur forbi bland selv slik afdelingen, er det nemt at få lige præcis den farve pynt man ønsker.
Og man behøver jo ikke ikke holde sig til én farve, en eksplosion af farver ville også være super flot på sådan en kage.

Jeg har bagt chokoladekagen i en stor bradepande. Efterfølgende har jeg så skåret kagen til et 2-tal. Skær det spejlvendt, så er det nemmere at have med at gøre, når kagen skal vendes over på et fad eller en kageplade.

Print evt. det tal/bogstav som du skal lave, hvis ikke du er helt skarp i frihånds-kage-skæring, det er jeg nemlig ikke 😉

Jeg printede det på et A3 papir, det passede lige med min bradepande til ovnen.

Rester

Kageresterne skal du jo absolut ikke smide ud, gem dem i fryseren og lav lækre romkugler eller træstammer af dem.

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Tak fordi du læser med❤️

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Trin

1
Færdig

Chokoladekagen

Tænd ovnen på 150 grader varmluft
Kom mælk, kaffe og smør i en gryde, og varm det op ind til smørret er smeltet.

2
Færdig

Når smørret er smeltet kommes den hakket chokolade i, når den er smeltet kommes sukkeret i og der røres ind til det er opløst. Hæld blandingen i en skål, og lad det køle til det bliver fingervarmt.

3
Færdig

I en anden skål blandes mel, kakaopulver, bagepulver, natron og salt.
Når chokolade massen er kølet af til den er fingervarm kommes mel og æg i og der røres rundt til massen er ensartet uden klumper.

4
Færdig

Beklæd en stor bradepande (den der følger med ovnen) med bagepapir. Hvis ikke din bradepande er min. 5 cm. dyb, så klip et bredt bånd af bagepapir og stil det langs kanten af bradepanden, så dejen ikke flyder ud over kanterne.
Kom dejen bradepanden og sæt den i ovnen i ca. 1 time. Tjek din kage undervejs, i nogen ovne skal den have 45 min. i andre skal den have 1,5 time.
Stik en tandstik i kagen, sidder der dej på den, så skal den have lidt længere. Hvis tandstikken er ren, er kagen færdig.

5
Færdig

Lad kagen køle helt af inden du begynder at skære i den.
Du kan sagtens bage kagen dagen før den skal bruges, bare dæk bradepanden til med en opsprættet pose og en viskestykke. Husk lige at den skal være kold inden du dækker den til ;-)

6
Færdig

Udskæring

Når kagen er kold, skal den skæres ud til det tal/bogstav du skal bruge.
Print dit tal ud, gerne på A3 hvis muligt. Klip det ud, og placer det, spejlvendt på kagen.
Sæt det evt. fast med tandstikker eller kødnåle.

7
Færdig

Skær langs kanten af papiret. Sørg for at kniven er helt lodret, eller kommer dine kanter til at være skæve.
Giv dig god tid, det betaler sig i sidste ende, når kanterne står snor lige.

8
Færdig

Fjern det kage du ikke skal bruge fra bradepanden. Husk at gem resterne i fryseren til træstammer.
Læg dit fad/kageplade oven på tallet og vend bradepande og fad en omgang, fjern nu bradepande og bagepapir.
Ret evt. tallet så det ligger lige på fadet.

9
Færdig

Mascarpone creme.

Kom mascarpone, fløde, flormelis og vanilje pasta i en skål, og pisk det hele sammen til en ensartet creme.
Den skal kunne "stå" af sig selv. Vær forsigtig når du pisker den, lige pludselig går det stærkt.
Hellere stoppe lidt før, og så piske det sidste i hånden.

10
Færdig

Kom cremen i en sprøjtepose med den valgte tyl. Jeg brugte en stor rund tyl, men du kan sagtens bruge en stjernetyl eller noget helt tredje.
Del evt. cremen op i 2 portioner, det kan godt være svært at arbejde med, hvis du kommer alt cremen i sprøjteposen på én gang.

11
Færdig

Pyntning

Sprøjt cremen på kagen i det ønskede mønster.
Pynt kagen med det pynt du syntes. Jeg anbefaler at bruge nogle bær eller noget frugt, det giver god smag til kagen, samtidig med at det er pænt at kigge på.

12
Færdig

Opbevar kagen på køl, ind til 20 min. før den skal spises.
Kager har generelt godt af at temperere en smule inden de spises, så træder smagene tydligere frem.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Hyldeblomstsaft - sommer på flaske
Forrige
Hyldeblomstsaft – sommer på flaske
Mini donuts
Næste
Mini donuts med kanel
Hyldeblomstsaft - sommer på flaske
Forrige
Hyldeblomstsaft – sommer på flaske
Mini donuts
Næste
Mini donuts med kanel

3 Kommentarer Skjul kommentarer

Hvilket program bruger du til at printe tal ud fra? Jeg synes ikke at jeg kan få tallene til at fylde et A4 eller A3 papir som jeg gerne vil.

Jeg laver dem i noget der hedder CANVA.com Det er en hjemmeside hvor du kan lave alt muligt grafisk materiale, og det er super nemt at arbejde i.

Tilføj din kommentar