Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Vaniljebunde
1 Vanilje stang
120 g Smør - blødt
150 g Sukker
260 g Hvedemel
3 tsk Bagepulver
0.5 tsk Salt
2 dl Mælk
3 stk. Æggehvider
Creme
8 stk. Past. æggeblomme
105 g Sukker
0.5 Vanilje stang
250 g Mascarpone
4 dl. Fløde
5 bl. Husblas
kaffe baileys dryp
0.75 dl. Stærk kaffe
0.25 dl. Baileys
Andet
Kakaopulver
1 dl. Fløde

Tiramisu lagkage

En klassiker i nye klæder

ingredienser

  • Vaniljebunde

  • Creme

  • kaffe baileys dryp

  • Andet

Anvisninger

Del

En klassiker i nye klæder

En af mine ynglingsdesserter er helt sikkert tiramisu – lidt spøjst, for jeg kan virkelig ikke fordrage kaffe😂
Jeg er vild med den klassiske tiramisu med lady fingers. Men jeg tænkte at den godt kunne klar at blive tryllet om til en lagkage. Derfor har jeg lavet den her lækre tiramisu lagkage med vanilje bunde og et lækkert og cremet fyld. Bare rolig der er selvfølgelig også kaffe, baileys og kakao pulver i.

Kagen skal laves dagen før den skal bruges. Cremen skal have tid til at sætte sig, og kaffe/baileys blandingen også lige skal have tid til, at trænge ned i de lækre bunde.

Er du til lækre og overdådige kager der smager af mere, så slå et smut forbi min bastogne lagkage, den vil helt sikkert være noget for dig!

Trin

1
Færdig

Vaniljebunde

Tænd ovnen på 180 grader C
Find to springforme frem (hvis du kun har en er det også fint) beklæd bunden med bagepapir og smør/spray siderne.

2
Færdig

I en skål pisker du det bløde smør, sukker og kornene fra vaniljestangen lyst og luftigt.

3
Færdig

Kom æggehviderne i og rør til massen er ensartet.

4
Færdig

I en anden skål blander du mel, salt og bagepulver godt sammen.

5
Færdig

På skift kommer du nu mel og mælk i dejen mens du røre godt.

6
Færdig

Når dejen er ensartet fordeles den i de to springforme.
Har du kun en springform, lader du bare den anden halvdel af dejen blive i skålen.
Bag bundene i ca. 25 min. Husk at tjekke til bundene til sidst i bagningen, da ikke alle ovne bager ens.
Brug en tandstik til at stikke i kagen, sidder der dej på den, så giv den et par min. mere.

7
Færdig

Når dine bunde er bagt lader du dem køle i 5-10 min. i formen, inden du befrier dem og lader dem køle helt af på en bagerist.

8
Færdig

Cremen

Tag din fløde og mascarpone ud af køleskabet.
Kom din husblas i blød i rigeligt med koldt vand.
I en skål over vandbad piskes æggeblommer, sukker og vaniljekorn luftige, det tager ca. 10 min. Brug en håndmixer eller pisk i hånden med et piskeris.

9
Færdig

Når massen er pisket luftig over vandad tages skålen af varmen og der piskes videre i ca. 5 min. ind til du har en lys, luftig og sej masse.

10
Færdig

I en anden skål piskes fløde og mascarpone til en luftig creme, den skal ikke piskes helt fast, den skal stadig være en smule lind.

11
Færdig

Vrid din husblas for vand, og smelt den i en skål i mikroovnen (10-15 sek.). Skålen skal være stor nok til at du kan piske i den.
Hæld nu 3 store skefulde af din fløde/mascarpone blanding op i den smeltet husblas mens du pisker med en håndmixer.
Hæld husblasblandingen op i den resterende fløde og bland det godt sammen.

12
Færdig

Vend forsigtigt fløde/mascarpone blandingen op i dine piskede æggeblommer.

13
Færdig

Samling

Bland din kaffe og baileys sammen.
Find en trådsi og kakaopulver frem.
Kom en af dine afkølede bunde på et fint fad, kom en bagering og kageplast omkring. Har du ikke bagering og kageplast, kan du bruge rinden fra den springform bundene er bagt i, og en bred (10-12 cm) strimmel bagepapir.

14
Færdig

Kom ca 1/3 del af kaffe blandingen på bunden.
Halvdelen af cremen fordeles nu på bunden.
Drys et lag kakaopulver på cremen og placer den sidste bund på cremen. (er din creme meget flydende, så stil den første halvdel af den samlede kage på køl i 30-60 min. inden du kommer den sidste bund på)
Igen kommer du ca. 1/3 del af kaffe blandingen på bunden (gem den sidste 1/3 del til pyntningen) inden du kommer den sidste halvdel af cremen på, drys til sidst med et lag kakaopulver.

15
Færdig

Stil kagen på køl til dagen efter, eller min. 6 timer.

16
Færdig

Pyntning

Kom fløden og resten af kaffeblandingen op i en skål sammen med 2 spsk flormelis og pisk det stift.
Befri kagen fra form og kageplast, og pynt toppen med små dutter eller rosetter af flødeskum.
Så er kagen klar til servering, og den smager selvfølgelig himmelsk med et lille glas Baileys til ;-)

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Forrige
Aperol cheesecake
Safran panna cotta
Næste
Safran panna cotta med lemoncurd og gold ganache
Forrige
Aperol cheesecake
Safran panna cotta
Næste
Safran panna cotta med lemoncurd og gold ganache

Tilføj din kommentar