0 0

Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
120 g Smør
3 dl Mælk
2 dl Vand
50 g Gær
2 Æg
3 tsk. Kardemomme
2 tsk. Salt
3 spsk. Sukker
1 kg. Hvedemel

Varme hveder med kardemomme

Der skal hveder til!

ingredienser

Anvisninger

Del

Der skal hveder til!

Når det er store bededag, så skal der varme hveder til! De smager himmelsk helt friskbagte, men de er bestemt også lækre dagen efter, når de lige har været forbi og hilse på brødristeren.
Ønsker du at dine hveder skal være grovere, så erstat evt. 1/3 del af hvedemelet med fuldkornshvedemel.

Trin

1
Færdig

Mælk og smør kommes i en lille gryde, og lunes ind til smørret smelter.
Hæld det i en skål sammen med vand og gær, og opløs gæren heri.

2
Færdig

Tilsæt æg, kardemomme og sukker, og rør det let rundt.
Kom melet i lidt efter lidt, når ca. halvdelen af melet at tilsat kommes saltet i. Dejen røres/æltes (gerne på maskine), ind til den er fugtig og smidig. Dine fingre skal lige præcis ikke blive klistret af at røre dejen.

3
Færdig
1 time

Stil dejen til hævning med et rent klæde over i 1 time.
Ønsker du at lave dem koldhævet kan du nøjes med at bruge halvdelen af gæret, og så lade dejen hæve natten over, tildækket i køleskabet.

4
Færdig

Del dejen i 16 lige store stykker og rul dem til boller. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir på. Alle bollerne skal være på 1 plade. De må ikke røre hinanden.

5
Færdig

Stil pladen med bollerne ind i ovnen (som er kold!) sil en bradepande ind under med et ildfast fad på. Kog 1-2 L vand (afhængig af hvor stort dit fad er) og hæld det kogende vand i fadet og luk ovnen. Lad bollerne hæve i ca. 20 min. i den slukkede ovn, eller ind til bollerne er hævet sammen.

6
Færdig

Tag begge plader ud af ovnen igen, og tænd ovnen på 200ºC og lad den varme helt op, inden du igen sætter dine hveder i ovnen, og lader dem bage i 12-15 min.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Forrige
Rabarbersaft
Næste
Spaghetti carbonara
Forrige
Rabarbersaft
Næste
Spaghetti carbonara

2 Kommentarer Skjul kommentarer

Det kan du sagtens gøre, men jeg gør det ikke. Jeg kan godt lide den helt bløde “skorpe” den får når de ikke pensles. 🙂

Tilføj din kommentar