Print Friendly, PDF & Email
Bagværk, Kager, desserter og andre søde sager, Opskrifter

Rabarber boller

Rabarber er en fantastisk ting, specielt når de kommer fra egen have! Jeg har for nyligt lavet disse lækre rabarber boller med remonce, og en smule mørk chokolade i – bliver det meget bedre?

12 stk.

Det ska du bruge:
Dejen:
1,5 dl lun kærnemælk
40 g gær
1 æg
2 spsk sukker
100 g blødt smør
ca. 370 g mel
Lidt salt
1/2 stang vanilje
1 tsk. kardemomme

Rabarber kompot:
150 g rabarber
1/2 stang vanilje
35 g rørsukker
1/4 dl vand
Evt. 1-2 tsk. majsstivelse

Remonce:
60 g rørsukker
60 g blødt smør
60 g marcipan

Evt. 20-30 g mørk chokolade
Glasur til toppen, jeg lavede glasur af flormelis og koncentreret rabarbersaft.

Det skal du gøre:
Dejen:

Opløs gæren i den lune kærnemælk, kom æg, sukker, vanilje korn, salt, kardemomme og blødt smør i.
Kom melet i lidt ad gangen, mens dejen æltes i røremaskinen.
Dejen skal være blød og lige på grænsen til at være klistret. Lad gerne dejen ælte i 5-10 min.
Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time, eller til dobbelt størrelse.

Rabarber kompot:
Kom hele molevitten, undtagen majsstivelsen, op i en gryde og lad det koge til rabarberen er mør.
Kom majsstivelsen i, og pisk det godt rundt, for at undgå klumper. (opløs evt. stivelsen i en smule vand først, for at undgå klumper)
Kom kompotten i en bøtte med låg, og stil den i fryseren til den er kold.

Remonce:
Pisk, rørsukker, marcipan og blødt smør sammen.

Tænd ovnen på 200ºC.
Beklæd 2 bradepander med bagepapir.
Vend dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den let igennem.
Er den meget fugtig, kan du ælte lidt mere mel ind i den, men pas på det ikke bliver for meget, så bliver de tørre.
Rul dejen ud i en rektangel, ca. 0,5 cm tyk. og del den i 12 lige store firkanter.
Placer en tsk. rabarberkompot midt på dejen, sammen med en lille klump remonce og nogle små stykker mørk chokolade.

De fire hjørner samles og trykkes godt sammen. Klem resten af sammenføjningerne godt sammen, så ikke alt det lækre fyld flyder ud. (Se evt. min opskrift på fastelavnsboller, det er sammen fremgangsmetode til lukning af bollerne)

Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, med sammenføjningen nedad.
Pensles og bages i 10-14 min. i ovnen, eller til de er lækre gyldne.

Pyntes evt. med glasur.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *