Kager, Lagkage, Opskrifter

Rabarber/lime kage

Rabarber-lime kage

Rabarber/lime kage

Rabarber-lime kage

Rabarber/lime kage – Verdens bedste lagkage

Ja, jeg havde altså stadig en god portion rabarber i haven der bare stod og ventede på at blive lavet om til en kage!
De blev til denne ekstremt lækre rabarber/lime kage med pistacie bund. marengs top og lækre macarons. Og jeg lyver ikke når jeg siger, at det er nok den bedste lagkage jeg har lavet! Hold nu k*ft den smagte godt!

Det var en bestillings kage, så med resterne fik jeg lavet en mini kage, så vi selv kunne smage den. Min mor og far fik også lov til at smage, og da de havde spist den tikkede der en sms ind på min telefon.

“OMG… det er en af de allerbedste kager du nogensinde har lavet.

Skøn balance mellem syre og sødme.

Kæmpe stor ros til dig! ♥️”

Så bliver man lidt glad. Men jeg havde ikke selv smagt kagen endnu, så jeg strøg ud i køleskabet for at smage, og HOLD NU OP! Den smager helt fantastisk

Normalt spiser jeg ikke ret meget af de kager jeg laver, jeg har simpelthen lavet for meget kage til, at jeg har lyst til at spise et helt stykke.

Men den her kage den spiste både min mand, Marius og jeg helt op – og vi var ærgerlige over at der ikke var mere, det må siges at være et godt tegn.

Så hvis du også lige har lidt rabarber liggende i fryseren der kalder på dig, så skal du helt sikkert lave den her lækre kage!

Jeg har bla. pyntet kagen med macarons.
Skallerne er lavet efter denne opskrift fra Biancas verde, fyldet er en halv portion af denne limeganache fra Maja Vase.

Hvis du er til lækre lagkager med rabarber, så er den her opskrift på forårslagkage helt sikkert også noget for dig.

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Rabarber-lime kage

Rabarber/lime kage

Verdens bedste lagkage, intet mindre!
Udskriv Pinterest
Antal: 12 stk

UDSTYR I SHOPPEN

Ingredienser

PISTACIE BUND

  • 120 g Sukker
  • 100 g Usaltet pistacie
  • 150 g Æggehvider
  • 0.5 spsk Kartoffelmel

LAGKAGEBUND

  • 1 Vanilje stang
  • 70 g Rørsukker
  • 3 Æg
  • 50 g Hvedemel
  • 1 tsk. Bagepulver

BAGT RABARBER

  • 250 g Rabarber
  • 30 g Rørsukker

RABARBERMOUSSE

  • 4 dl. Fløde
  • 400 g Rabarber
  • 100 g Mascarpone
  • 5 bl. Husblas
  • 50 g Rørsukker

LIMEMOUSSE

  • 0.5 dl. Limesaft
  • 1 stk Limeskal
  • 5 bl. Husblas
  • 60 g Hvid chokolade
  • 150 g Mascarpone
  • 4 dl. Fløde

MARCIPANBÅND

  • 200 g Marcipan
  • 2 spsk. Glukose sirup
  • 100 g Flormelis

MARENGS

  • 80 g Past. æggehvide
  • 80 g Sukker
  • 80 g Flormelis

Sådan gør du

PISTACIE BUND

  • Start med at tænde ovnen på 170ºC og beklæd en bageplade med bagepapir.
  • I en blender/foodprocessor blender du 60 g sukker med alle pistacie nødderne fint. Tilsæt ca. 50 g æggehvide og blend massen til den er kørt godt sammen.
  • I en stor skål kommes kartoffelmel og et par skefulde af det resterende sukker i sammen med resten af hviderne. Pisk hviderne stive og seje med en el-mixer eller røremaskine mens du lidt efter lidt kommer det resterende sukker i.
  • Når hviderne er pisket helt stive kommes nogle skefulde af marengsmassen i nødde/sukker blandingen og der røres godt rundt.
  • Hæld nu nøddeblandingen op i marengsen og vend det forsigtigt sammen, med en stor gummi dejskraber.
  • Find din springform frem (ca. 25 cm. i dia.), og læg den på bagepladen med bagepapir og tegn rundt om den. Fjern springformen igen og fordel din nødde/marengs masse i et jævnt lag inden for cirklen. Dejen skal ca. ligge i 1,5 cm. tykkelse.
  • Bag din bund i ovnen i ca. 20 min, eller til den er gylden på toppen. Lad bunden køle, med bagepapir, på en rist.

LAGKAGEBUND

  • Start med at dele æggene i hvider og blommer. Skru ovnen op på 180ºC varmluft. I en skål piskes sukker, vaniljekorn og æggeblommerne til en lys og luftig masse. Hav tålmodighed, det tager små 5 min. at få pisket det rigtig luftigt.
  • I en lille skål blander du mel og bagepulver sammen.
  • I en ren skål, med helt rene piskeris piskes hviderne helt stive. Vend melblandingen i æggeblomme blandingen og vend til sidst de stiftpiskede hvider i.
  • Kom dejen i en springform (samme str. som før) med bagepapir i bunden. Bages i ca. 20 min. eller til der ikke længere sidder dej på, hvis du stikker en tandstik i midten af kagen. Lad bunden køle helt af inden du samler kagen.

BAGTE RABARBER

  • Find et lille ovnfast fad frem, og kom rabarberstykkerne i fadet. Drys sukkeret over og stil det i ovnen. Bag rabarberne ind til de bliver møre ca. 10-15 min. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle.

RABARBERMOUS

  • Udblød din husblas i rigeligt med koldt vand. Skyl og rens dine rabarber, og skær dem i ca. 1-2 cm. stykker. Du kan sagtens bruge frossen rabarber. I en gryde koges rabarberstykkerne sammen med sukker og vanilje. Lad det koge til rabarberen er mør, og tag gryden af blusset.
  • Kom husblassen op til den varme rabarberkompot og opløs den. Mascarponen kommes i gryden med rabarberkompot og det blandes godt.
  • Pisk fløden let (den må endelig ikke piskes stiv, så er det svært at få et helt skarpt resultat). Vend rabarberkompotten i den let pisket fløde. Stil det til side mens du gør formen klar til samling.

SAMLING

  • Find et fint fad frem og læg din afkølet lagkagebund på det. Kom en kagering og kageplast omkring (du kan også bruge ringen fra din springform og bagepapir).
  • Fordel de bagte rabarbere på bunden og kom din rabarbermousse over. Stil kagen på køl mens du laver limemoussen.

LIMEMOUSSE

  • Udblød husblassen i rigeligt med koldt vand. I en lille gryde luner du limesaften op.
  • Hak din hvide chokolade fint, og smelt den sammen med limesaften. Tag gryden af blusset.
  • Kom mascarponen op i gryden og rør det ud til massen er ensartet. Opløs husblassen i den lune masse. Kom limeskallen i.
  • Piskfløden til en let skum og vend det sammen med lime massen. Smag evt. til med mere limesaft.

SAMLING

  • Kom pistacie bunden oven på rabarbermoussen og hæld limemoussen over.
  • Stil kagen på køl ind til moussen har sat sig (ca. 4-5 timer) eller helst til dagen efter.

PYNT

  • Marcipan og glukosesirup æltes sammen og flormelis tilsættes lidt efter lidt. Mængden af flormelis afhænger nemlig at hvilken type marcipan du bruger samt hvor varmt/fugtigt det er. Jeg ælter det altid i hånden, så syntes jeg det er nemmest at styre. Marcipanen må ikke klistre, så bliver det svært at rulle den ud pænt. Inden du begynder at rulle din marcipan ud, er det vigtigt at du måler din kage i omkreds og højde.
  • Tril marcipanen ud til en pølse på ca. 20-30 cm. Husk at have flormelis på kagerulle og bord, så det ikke hænger fast. Rul din marcipan ud til et langt bånd, der er lige tykt over det hele, og skær det til med en stor kniv eller en pizzaskærer.
  • Husk at skære efter de mål du målte tidligere. Jeg skærer den altid ca. 5 cm. for lang, og så klipper jeg den til når den er kommet på kagen. Højden laver jeg ca. 0,5-1 cm for høj, det syntes jeg er pænt.
  • Kom marcipanbåndet rundt om kagen og stil den på køl.

MARENGS

  • I en helt ren skål, med et helt rent piskeris, piskes æggehviderne helt stive. Er du i tvivl om de er stive nok, så tjek om du kan vende skålen på hovedet, kan du det, så er den pisket stiv nok.
  • En spiseskefuld ad gangen kommer du sukkeret i æggehviderne mens du pisker videre. Der skal piskes i 8-10 min. Når alt sukkeret er pisket i og er opløst vender du flormelisen i. Jeg plejer at sigte min flormelis i, for at undgå klumper.
  • Kom din marengs i en sprøjtepose med en fin tyl. Jeg har brugt 2 forskellige tyller, til at lave roser og dutter på kagen.

PYNTNING

  • Pynt din kage med marengsen og brænd den med en gasbrænder. Pynt kagen færdig med fx. fine guldkugler, frikse blomster, macarons eller friske bær.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

2 thoughts on “Rabarber/lime kage

  1. Julie siger:

    Hvor køber du usaltede pistacie nødder henne?

    1. Det Glade Køkken siger:

      De kan købes mange steder på nettet eller i store supermarkeder fx Bilka 🙂
      Hvis du har en bazar med en nødde “handler” i nærheden, kan de helt sikkert også købes der.
      Alternativt kan de snildt erstattes med hasselnødder.
      Vh. Nicoline

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering