Cheesecake, Kager, Opskrifter

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Som I nok kan fornemme på mine mange opskrifter på cheesecake, er jeg ret vild med cheesecake. I den her omgang får I en opskrift på en tropisk cheesecake med mango og ananas.

Grunden til min store forkærlighed til cheesecake er, at kagen kan varieres i det uendelige, den er nem at lave, den kan forberedes i forvejen og så kan man gå crazy med pynten eller man kan holde det helt simpelt, og den er flot uanset hvad.

Den her cheesecake er pyntet med krystalliseret hvid chokolade, marengstoppe og friske stedmoderblomster.

Opskriften på de fine marengstoppe finder du på Bagvrk’s hjemmeside lige her,  Lene har også skrevet en meget grundig vejledning, så du er I helt trykke hænder.

OBS. når du laver denne cheesecake er det vigtigt, at du bruger ananas fra dåse, eller koger din friske ananas først. Der er en syre i ananas der går ind og modvirker husblas, så kagen ikke vil sætte sig.

Hvis du, lige som mig, elsker cheesecake så vil du helt sikkert også kunne lide den her lækre tiramisu cheesecake

Tak fordi du læser med

Du kan følge med på Instagram her og facebook her

Husk at du kan købe alt dit kageudstyr i webshoppen her

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Cheesecake der tager dig til troperne
Udskriv Pinterest
Antal: 12 stk

UDSTYR I SHOPPEN

Ingredienser

KIKSEBUND

  • 65 g Kokosmel
  • 125 g Smør
  • 300 g Digistive kiks

FRUGTFYLD

  • 250 g Mango
  • 150 g Dåse ananas
  • fra 1.5 lime Limesaft
  • fra 1 lime Limeskal

OSTEMASSE

  • 125 g Hvid chokolade
  • 400 g Flødeost
  • 150 g Sukker
  • 2 stk. Vanilje stang
  • 5 dl. Yoghurt naturel
  • 5 dl. Fløde
  • 9 bl. Husblas

GELE

  • 275 g Mango
  • 200 g Dåse ananas
  • fra 1 lime Limesaft
  • fra 1.5 lime Limeskal
  • 1 spsk. Citronsaft
  • 3 bl. Husblas

Sådan gør du

KIKSEBUND

  • Smelt smøren og knus kiksene fint, gerne i en blender. Bland kiks, kokosmel og smør godt sammen.
  • Find en springform frem (ca. 20-24 cm. i diameter) beklæd bunden med bagepapir og siderne med kageplast. Har du ikke kageplast, så klip nogle brede strimler af bagepapir og brug dem.
  • Kom kikse blandingen i springformen og fordel det ud over bunden. Brug bunden af et glas til at trykke bunden sammen. Stilles på køl ind til ostemassen er klar.

FRUGTFYLD

  • OBS når du laver denne cheesecake er det vigtigt, at du bruger ananas fra dåse, eller koger din friske ananas først. Der er en syre i ananas der går ind og modvirker husblas, så kagen ikke vil sætte sig.
  • Kom mango, dåse ananas, limesaft og limeskal i en blender, og blend det til en fin purre.

OSTEMASSE

  • Start med at lægge husblassen i blød i rigeligt med koldt vand. I en skål piskes ost, sukker og vanilje sammen. Pisk yoghurten i ostemassen.
  • I en anden skål piskes fløden let (det må endelig ikke blive til flødeskum) Smelt chokoladen i mikroovnen, og vend den i yoghurt/ostemassen.
  • Find dit frugtfyld frem og lun det op i mikroovnen og opløs din husblas her i. Vend det sammen med oste/yoghurtmassen. (frugtfyldet må ikke være brandvarm når du blander det, det skal være håndlunt) Vend til sidst fløden i.
  • Hæld ostemassen ud over kiksebunden og stil den tilbage på køl i mindst 4-6 timer, helst til næste dag.

GELE

  • Kom husblas i blød i rigeligt med koldt vand. Kom mango, dåse ananas, limesaft, limeskal og citronsaft i en blender, og blend det til en fin purre.
  • Passer det gennem en sigte eller et klæde, pas på at der ikke kommer for meget frugtkød med, så bliver geleen meget grumset. Lun frugtmassen op til den en lidt mere end håndlun og opløs din husblas her i.
  • Vent med at hælde geleen over kagen ind til den er under 35ºC, ellers risikerer du at smelte ostemassen. Når din cheesecake har sat sig, og geleen er under 35ºC hælder du den stille ud over kagen.
  • Stil den tilbage på køl i ca. 1 time inden du befrier den fra formen og evt. pynter den. Jeg har pyntet min med krystalliseret hvid chokolade, marengstoppe og stedmoderblomster.
Har du prøvet opskriften?Tag @DetGladeKoekken.dk eller brug #DetgladeKøkken!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering