Hjemmelavet pizzadej | Sprød og lækker pizzabund – Det Glade Køkken

Hjemmelavet pizzadej

6 personer

Når du skal lave en lækker sprød hjemmelavet pizza er en af de vigtigste ting du skal have styr på en hjemmelavet pizzadej. En hjemmelavet pizzadej kræver lidt forberedelse, da den skal stå og hæve i nogle timer.

 

Min opskrift på hjemmelavet pizzadej tager cirka 6 timer fra start til slut. Så du kan faktisk lave din pizzadej samme dag, som du vil lave hjemmelavet pizza.

 

Pizza på bagestål

Det absolut bedste resultat får du helt sikkert ved, at bage dem på et bagestål i en varm ovn. Det er helt perfekt hvis din ovn kan komme op på 250-300 grader. Bagestålet skal forvarmes i ovnen, så det er helt varmt inden pizzaen kommer over på bagestålet. Når du bager din pizza på bagestål giver den en dejlig sprød og luftig pizzabund.

Alternativt kan du også bruge en pizzasten eller du kan opvarme en bageplade i ovnen og bruge den.

 

Sådan former du din pizza

Når du skal forme din pizza er det vigtigt du ikke bruger en kagerulle, da det maser alt luften ud af din pizza. I stedet skal du bruge din hænder til at forme og strække pizzadejen. Se min video af processen under opskriften.

 

Valg af mel til din pizza

Det er ikke ligegyldigt hvilken mel du bruger til din pizzadej. Jeg bruger altid Tipo 00 mel når jeg laver min pizza.

Tipo 00 mel har et højt gluten indhold og den fine formaling øger melets evne til at optage vand og giver en elastisk dej. Det giver din pizza en sej krumme og gør din pizza ekstra sprød.

 

Koldhævet pizzadej

Hvis du ønsker at koldhæve din pizzadej kan du sagtens gøre det. I stedet for at tilsætte 20 g gær tilsætter du kun 10 g gær. Sæt så din færdigæltede dej i køleskabet og lad den koldhæve. Dejen kan sagtens stå i køleskabet i 48 timer, hvor den står og udvikler smagen.

Tag dejen ud af køleskabet 2 timer før den skal bruges. Form den til 2 kugler og lad dem ligge overdækket og hvile ved stuetemperatur inden du går videre med opskriften.

 

Fyld til din pizza

Du kan variere fyldet på din pizza ud i det uendelige. Du kan enten vælge at lave en pizza rosso med tomatsauce på eller en pizza bianco, som er en hvid pizza med mascarpone, ricotta eller flødeost i stedet for tomatsauce. Prøv f.eks. at lave en pizza med ricotta, kartofler og rosmarin.

star

Vi hjælper hinanden

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort

Flere populære opskrifter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær den første til at få produktnyheder, rabatter og de nyeste opskrifter