Klassisk æbletærte
En klassisk æbletærte proppet med æbler (selvfølgelig), vanilje, kanel, marcipan, farin og rigeligt med smør!
Tærten bliver ikke mere klassisk end den er her. Jeg har fundet inspiration i den amerikanske American Apple Pie, og givet den lidt dansk marcipan og smør.
Tærten smager himmelsk serveret lun med vanilje creme fraiche, flødeskum, vaniljeis eller en kombination af dem alle.
Æbletærten kan sagtens laves næsten helt færdig dagen før den skal bruges. Bare sæt den færdig samlet tærte i køleskabet og bag den lige inden du vil servere den. Men husk lige at lade den køle 30 min. til 1 time inden du skærer i den, ellers er den meget flydende.
Jeg håber du kan lide opskriften, den faldt i hvert fald i god jord her hjemme.
Tak fordi du læser med❤️