Red Velvet Crinkle Cookies
De er sprøde uden på, og saftige inden i - og så smager de af varme julekrydderier.
Børnene kan sagtens komme med i køkkenet til de her kager, de skal ikke køle inden de bages, så du står hurtigt med en færdig cookie i hånden.
Red Velvet Crinkle Cookies
Bedømt 5 stjerner af 1 brugere
Antal
24
Forb.
11 Minutter
Tilbred.
15 Minutter
Ingredienser
120 g Smør - stuetemperatur
150 g Sukker
110 g Farin
2 æg - stuetemperatur
2 tsk. Vaniljepasta
275 g Mel
35 g Kakaopulver
1,5 tsk. Bagepulver
0,5 tsk. salt
1 tsk. julekrydderi (kanel, allehånde, nellike, kardemomme eller lignende, jeg bruger en blanding af dem) - Kan udelades.
Rød pasta/gel-farve (kan udelades)
Sukker og Flormelis til at trille kagerne i.
Vejledning
HUSK, smør og æg skal være stuetemperatur, ellers vil dejen skille.
I en skål pisker du smør, sukker og farin. Det skal piskes godt sammen, til en ensartet masse.
Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt mellem hvert æg. Vaniljepasta tilsættes og piskes i.
Ønsker du ar bruge rød pastafarve, skal det i nu.Sigt mel, bagepulver og kakao i massen og tilsæt salt.
Brug en dejskraber eller dejkrogene på din håndmixer og rør massen sammen til den er ensartet og sammenhængende.Tril nu små kugler af dejen (mine vejer ca. 25 g.)
Tril dem først i en skål med sukker og der efter i en skål med flormelis, hvor efter de lægges på bagepladen med bagepapir, har 4 x 3 cookies på en almindelig bageplade.Bag kagerne i ovnen i 11 min. ved 175 grader varmluft.
Lad dem køle på bagepladen, da de er meget bløde når de kommer ud af ovnen.
Flyt dem evt. over på en rist når de er halvkolde.Opbevares i en lufttæt bøtte når de er helt kolde.
- Følg med for tips og tricks
- Del med en ven:
- Del på Facebook
- Pin på Pinterest