Mazarin med mørk chokoladecreme
Mazarin med mørk chokoladecreme
Bedømt 5 stjerner af 3 brugere
Antal
8
Forb.
20 Minutter
Tilbred.
25 Minutter
Hurtig og lækker

Ingredienser
200 g chokolade (54% Callebaut)
4 dl. Fløde
1 blad husblas
150 g marcipan
150 g blødt smør
150 g rørsukker
Revet skal af 1 citron
3 æg (stuetemperatur)
75 g hvedemel
Hindbær
Chokoladespåner
Chokoladecreme
Mazarinbund
Pynt
Vejledning
Chokoladecreme
Læg 1 blad husblas i blød i koldt vand
I en skål smelter du chokoladen i mikroovnen. Giv det 30 sek. ad gangen og rør i det mellem hver gang til det er helt smeltet.
Varm fløden op til lige under kogepunktet, enten i mikroovnen eller i en lille gryde. Tag gryden af varmen og opløs din husblas i den varme fløde.
Når fløden er varm og chokoladen er smeltet hældes de 2 ting sammen og røres stille sammen til en ensartet masse.
Kom husholdningsfilm helt ned over massen og sæt den på køl. Den skal være 5 grader eller der under før du pisker den.
Mazarinbund
Tænd ovnen på 175 grader varmluft
I en skål pisker du smør, marcipan (riv det evt. på et rivejern først) og rørsukker sammen til en ensartet masse.
Tilsæt revet skal af en citron og pisk det sammen.
De 3 æg skal tilsættes massen et æg ad gangen, hvor der piskes mellem hvert æg.
Sigt hvedemelet i og vend det med en dejskraber til dejen er ensartet.
Fordel dejen i en Ø24 cm. Springform eller silikoneform, der i bunden er beklædt med bagepapir. Du kan snildt bruge en mindre form, bare vær OBS. På bagetiden.
Bag kagen i ovnen i 20-25 min. Til den er let gylden på toppen. Lad den køle helt af inden du pynter kagen.
Pyntning
Når din creme er helt kold (under 5 garder) pisker du den luftig med en elmixer. Pas på du ikke kommer til at overpiske cremen så den skiller.
Kom cremen i en sprøjtepose med den ønsket tyl. Jeg har brugt en St. Honoré tyl.
Dekorer kagen som ønsket, og pynt af med chokoladespåner og friske hindbær.
- Del med en ven:
- Del på Facebook
- Pin på Pinterest