Banankage – deluxe edition
Banankage – deluxe edition
er altid lækkert, men denne gang skulle den piftes lidt op, så den har fået selskab af lidt karamel, mørk- og hvid chokolade og nogle lækre bær.
Følg med på Instagram eller facebook for meget mere kageinspiration.
Banankage – deluxe edition
Bedømt 4.5 stjerner af 2 brugere
Kategori
Kage
Cuisine
Dansk
Antal
12
Luksus banankage
Ingredienser
-
2 vaniljestænger
-
350 g Sukker
-
5 Æg
-
200 g Smør
-
250 g Hvedemel
-
4 tsk. Bagepulver
-
2 tsk. Kardemomme
-
3 Bananer
-
0,5 tsk. Salt
-
180 g hvid chokolade
-
3 dl Fløde
-
100 g mørk chokolade
-
2 dl Fløde
-
150 g mørk chokolade
-
2 dl Fløde
-
1 spsk. Flydende honning
-
1 dåse Dulce de leche
-
Sommerbær
Banankage
Hvid chokoladecreame
Mørk chokoladecreame
Chokolade overtræk
Andet
Vejledning
Banankage
Tænd ovnen på 190 grader.
Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud. Mas dem sammen med noget af sukkeret, for at skille kornene fra hinanden. I en skål piskes æg, sukker og vanilje sammen, til det er en halv-tyk luftig masse. Smelt smøren, og hæld det i en tynd stråle i æggemassen, mens der røres rundt.
Bland bagepulver, mel, kardemomme og salt sammen i en skål, og vend det i smør/æggemassen.
Mos bananerne godt, kør dem evt. igennem med en stavblender hvis ikke du er til store stykker banan. Vend det i dejen.
Kom 1/4 del af dejen i en smurt springform (20 cm), med bagepapir i bunden, og bag bunden i ovnen i 10-12 min. eller til en tandstik kommer ud ren. Lad bunden køle nogle min. inden du befrier den fra formen, og sætter den til at køle på en rist.
Bag nu de resterende 3 bunde.
Chokolade creamer
Fremgangsmåden for de 2 cremer er præcis den samme. Start med den hvide chokolade, og lav så den mørke.
Start med at hakke din chokolade fint. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Kom din hakket chokolade i en skål og hæld det varme fløde over. Lad det stå nogle minutter inden du rører rundt i det til chokoladen er opløst, husk ikke at piske det.
Kom film over chokolademassen, læg det helt ned på massen, så der ikke dannes en hinde. Stil chokolade massen på køl og lad det køle ned til 5ºC.
Når cremen er kølet ned piskes den stiv med en elpisker, pas på ikke at piske cremen så meget at den skiller. Hvis cremen ikke er 5ºC eller der under, kan den ikke piskes rigtigt og vil skille hurtigt.
Samling af kagen
Placer den afkølet bund på det fad kagen skal serveres på. Smør bunden med et lag karamel. Kom en kagering med kageplast eller bagepapir der er klippet i brede strimler om kagen (eller ringen fra din springform).
Kom halvdelen af den hvide chokoladecreme på bunden og fordel den. Kom en bund mere på, smør et lag karamel på bunden og kom den mørke chokoladecreme på. Slut af med en bund, karamel, resten af den hvide chokolademousse og den sidste bund.
Dæk kagen med film og stil den på køl i minimum 3 timer, helst til dagen efter, så smager den bare bedre!
Chokolade overtræk
Hak chokoladen fint, og varm fløden op til lige under kogepunktet. Kom den finthakkede chokolade i en skål, og hæld den varme fløde over. Rør stille rundt, indtil chokoladen er smeltet helt, kom så honning i. Hvis du syntes cremen er for tyk, kan du varme lidt mere fløde og hælde i.
Befri kagen fra formen, og ret evt. moussen til med en palet kniv.
Hæld chokoladen ud over kagen, og skub forsigtigt en smule af massen ud over kanten, med en palet kniv. Fortsæt hele vejen rundt, ind til toppen er dækket med chokolade, og kanten har dryp, hele vejen rundt. Pynt kagen med friske bær og evt. citron melisse blade.
Vi hjælper hinanden