Brownie med is og frugt er nok den mest klassiske dessert man kan få. Forståeligt nok, for det smager rigtig godt – hvis brownien altså er lavet ordenligt.
Derfor får I her mit bud på den lækreste brownie, i hvertfald efter min smag
En brownie skal være en smule sprød/chewy uden på og helt blød og lækker inden i hvis du spørger mig.
Jeg har kommet valnødder i den her brownie, men du kan sagtens undlade dem, hvis ikke du er til nødder.
Der findes et hav af metoder at lave den lækre dessertkage på, jeg har valgt ikke at piske æg og sukker luftigt først, da jeg syntes det giver det bedste resultat. I min optik bliver dejen simpelthen for luftig når den piskes, og så minder mest om en chokoladekage og ikke en brownie.
Følg med på Instagram eller facebook for meget mere kageinspiration.
Kom smøren i en gryde og smelt det ved lav varme. Når smøren næsten er smeltet, kommes sukkeret op i sammen med halvdelen af chokoladen (fint hakket), og det lunes med i ca. 5 min., det må endelig ikke koge, ind til chokoladen er smeltet. Tag det af varmen, og lad det køle 5-10 min.
I en skål blandes æg, kakao pulver, salt, bagepulver og instant kaffe pulver godt sammen, så det bliver en ensartet masse.
Kom sukker/smør/chokolade blandingen op i skålen med kakao.
Rør det let sammen og kom her efter mel, groft hakket pecan nødder og chokolade stykker i. Vend dejen rundt til der ikke længere er mel klumper. Kom dejen i din springform og fordel den jævnt med en palet.
Sæt den i ovnen i ca. 25-30 min. Tjek kagen ved at stikke en kødnøl i den, sidder der dej på skal den have lidt længere.
(Husk der godt kan sidde lidt smeltet chokolade på.)
Lad kagen køle helt af inden du skærer i den. Kagen kan sagtens laves dagen i forvejen.