En cheesecake er den perfekte dessert, specielt den her rabarber cheesecake. Den kan forberedes dagen før, og så kan den pyntes på uendeligt mange måder. Faktisk behøver en cheesecake slet ikke pynt hvis man ikke har tid/lyst eller overskud til at pynte den. Den står så fint i sig selv med den klare gele og de skarpe kanter.
Jeg har dog valgt at pynte min cheesecake, for det er noget af det jeg ELSKER ved at lave kager. Den her cheesecake har jeg pyntet med krystalliseret hvid chokolade, marengstoppe, rabarber strimler og skovsyre.
Desuden kan en cheesecake nemt varieres i det uendelige, er du ikke lige til rabarber, kan du nemt erstatte rabarber med en anden frugt.
Opskriften på de fine marengstoppe finder du på Bagvrk’s hjemmeside lige her, Lene har også skrevet en meget grundig vejledning, så du er I helt trykke hænder.
Følg med på Instagram eller facebook for meget mere kageinspiration.
Smelt smøren og knus kiksene fint, gerne i en blender. Bland kiks og smør godt sammen.
Find en springform frem (ca. 20-24 cm. i diameter) beklæd bunden med bagepapir og siderne med kageplast. Har du ikke kageplast, så klip nogle brede strimler af bagepapir og brug dem.
Kom kikse blandingen i springformen og fordel det ud over bunden. Brug bunden af et glas til at trykke bunden sammen.
Stilles på køl ind til ostemassen er klar.
Rabarberfyld
Kom rabarber, sukker og vand i en gryde, og lad det koge til rabarberne bliver møre. Blend massen med en stavblender.
Mine rabarber er vinrabarber og masen bliver derfor ikke lyserød med nærmere brun. Derfor tilføjer jeg en anelse rød farve til massen.
Ostemassen
Start med at lægge husblassen i blød i rigeligt med koldt vand.
I en skål piskes ost, sukker og vanilje sammen. Pisk yoghurten i ostemassen.
I en anden skål piskes fløden let (det må endelig ikke blive til flødeskum)
Find dit lune rabarber fyld frem og kom det udblødte husblas i og opløs det.
Vend det sammen med oste/yoghurtmassen. (rabarbermassen må ikke være brandvarm når du blander det, det skal være håndlunt). Vend til sidst fløden i.
Hæld ostemassen ud over kiksebunden og stil den tilbage på køl i mindst 4-6 timer, helst til næste dag.
Rabarbergele
Kom husblas i blød i rigeligt med koldt vand. Kog rabarber, sukker og vand op til rabarberne er møre. Du må endelig ikke begynde at mose det for meget, så bliver geleen grumset.
Passer rabarbermassen gennem en sigte, uden at mase det. Opløs husblassen i den lune rabarber "saft" og lad det køle til det er ca. 35 grader varmt. Det er vigtigt du venter på at geleen køler af, ellers smelter du ostemassen når du hælder den på.
Når din cheesecake har sat sig, og geleen er kølet af til 35ºC eller der under, hælder du geleen ud over kagen, og stiller den på køl igen til den har sat sig helt. Ca. 1 time.
Pyntning
Når geleen har sat sig, er kagen klar til at blive pyntet. Jeg har pyntet min kage med krystalliseret hvid chokolade, rabarberstrimler, skovsyre og marengs toppe.
Camilla
Hvordan har du lavet dine rabarberstrimler?