0 0

Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Brownie
2 Æg
50 g Kakao
0.5 tsk. Salt
0.5 tsk. Bagepulver
1 tsk. Instant kaffepulver
0.5 Vanilje stang
110 g Smør
200 g Sukker
85 g Hvedemel
100 g Chokolade knapper
Vaniljebund
1 Vanilje stang
70 g Rørsukker
3 Æg Delt i hvider og blommer
50 g Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
Rabarbermousse
4 dl. Fløde
400 g Rabarber
1 dl. Græsk yoghurt
5 bl. Husblas
50 g Rørsukker
Vaniljemousse
4 dl. Fløde
2 stk. Vanilje stang
1 dl. Græsk yoghurt
4 bl. Husblas
50 g Rørsukker
4 Past. æggeblomme
Marcipan bånd
200 g Marcipan
2 spsk. Glukose sirup
100 g Flormelis
Pynt
Friske hindbær
Blåbær
Spiselige blomster

Forårslagkage med rabarber og massere af vanilje

Forårslagkage med rabarber

ingredienser

  • Brownie

  • Vaniljebund

  • Rabarbermousse

  • Vaniljemousse

  • Marcipan bånd

  • Pynt

Anvisninger

Del

Forårslagkage med rabarber

En lækker forårslagkage med rabarber og massere af vanilje skal der til. Specielt nu hvor rabarberen pibler op af jorden og bare kalder på at blive tryllet om til lækre kager og desserter.

I den her lagkage er der både chokolade, rabarber og vanilje, og så er det hele nydeligt “pakket ind” i marcipan – hvad mere kan man ønske sig? 😋

Den tunge brownie bund komplimenteres super godt af den syrlige rabarber. Det hele rundes af, af den søde vaniljebund og moussen med vanilje.

Kagen kan du pynte præcis som du selv har lyst til. Jeg har brugt lidt af rabarbermoussen til at støbe nogen mousse quinelles. Jeg har pyntet af med krystalliseret hvid chokolade vendt i lidt guldglimmer, stedmoderblomster (som er spiselige) og friske bær.

Er du til friske forårskager, vil du elske den her kage med stikkelsbær

Trin

1
Færdig

Browniebund

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Beklæd en springform (ca. 20 cm. i dia.) med bagepapir i bunden, og smør siderne.

2
Færdig

I en skål blandes æg, kakao pulver, salt, bagepulver, kaffe og vanilje godt sammen, så det bliver en ensartet masse.

3
Færdig

Kom smøren i en gryde og smelt det ved lav varme.
Når smøren næsten er smeltet, kommes sukkeret op i, og det lunes med i ca. 5 min., det må endelig ikke koge.

4
Færdig

Kom sukker/smør blandingen op i skålen med kakao.
Rør det let sammen og kom her efter mel og chokolade stykker i.
Vend dejen rundt til der ikke længere er melklumper.

5
Færdig

Kom dejen i en springform på ca. 20 cm., hvor bunden er beklædt med bagepapir, og siderne er smurt.
Sæt den i ovnen i ca. 20-30 min. eller ind til en kødnål kommer ud ren. (Husk der godt kan sidde lidt smeltet chokolade på.)
Lad kagen køle helt af inden du kommer moussen på.

6
Færdig

Vaniljebund

Start med at dele æggene i hvider og blommer.
Tænd ovnen på 180ºC varmluft.
I en skål piskes sukker, vaniljekorn og æggeblommerne til en lys og luftig masse.
Hav tålmodighed, det tager små 5 min. at få pisket det rigtig luftigt.

7
Færdig

I en lille skål blander du mel og bagepulver sammen.

8
Færdig

I en ren skål, med helt rene piskeris piskes hviderne helt stive.
Vend melblandingen i æggeblomme blandingen og vend til sidst de stiftpiskede hvider i.

9
Færdig

Kom dejen i en springform (samme str. som før) med bagepapir i bunden.
Bages i ca. 20 min. eller til der ikke længere sidder dej på, hvis du stikker en tandstik i midten af kagen.
Lad bunden køle helt af inden du samler kagen.

10
Færdig

Rabarbermousse

Udblød din husblas i rigeligt med koldt vand.
Skyl og rens dine rabarber, og skær dem i ca. 1-2 cm. stykker. Du kan sagtens bruge frossen rabarber.
I en gryde koges rabarberstykkerne sammen med sukker og vanilje. Lad det koge til rabarberen er mør, og kan mases med en ske.

11
Færdig

Kom husblassen op til den varme rabarberkompot og opløs den.
Den græske yoghurt kommes i gryden med rabarberkompot og det blandes godt.

12
Færdig

Pisk fløden let (den må endelig ikke piskes stiv, så er det svært at få et helt skarpt resultat)
Vend rabarberkompotten i den let pisket fløde.
Stil det til side mens du gør formen klar til samling.

13
Færdig

Samling

I den springform du har brugt kagerne i, kommer du et rent stykke bagepapir i bunden og kageplast på siderne. Har du ikke kageplast, så klip nogle brede (10-12 cm) stimler af bagepapir og kom dem rundt i kanten.
Kom din afkølede brownie bund i bunden af springformen, og hæld din rabarbermousse på.
Ønsker du at lave små quinelles/mousse bomber skal du huske a tage noget mousse fra nu.
Kom den kolde vaniljebund på og stil kagen på køl mens du laver vaniljemoussen.

14
Færdig

Vaniljemousse

Udblød husblassen i rigeligt koldt vand.
Pisk æggeblommer, rørsukker og vaniljekorn til en tyk og luftig æggesnaps.

15
Færdig

Pisk fløden til en let skum.

16
Færdig

Vrid husblassen for vand, og kom den i en skål der kan tåle at komme i mikroovnen. Smelt din husblas i mikroovnen (ca. 10 sek.)
Mens du pisker hurtigt kommes den græske yoghurt op til den smeltede husblas. Pisk til massen er helt ensartet.
Kommer der trevler eller klumper i skal du prøve igen, det er bare ikke rart at tykke på husbas klumper + din mousse vil ikke stivne rigtigt.

17
Færdig

Vend æggesnapsen sammen med yoghurten og til sidst vendes den let pisket fløden i.

18
Færdig

Samling

Hæld vaniljemoussen på kagen og glat toppen pænt ud med en paletkniv.
Stil kagen på køl til dagen efter (minimum 6 timer)

19
Færdig

Pyntning

Ønsker du at lave marcipanbånd til kagen, æltes marcipan og glukosesirup sammen og flormelis tilsættes lidt efter lidt. Mængden af flormelis afhænger nemlig at hvilken type marcipan du bruger samt hvor varmt/fugtigt det er.
Jeg ælter det altid i hånden, så syntes jeg det er nemmest at styre.
Marcipanen må ikke klistre, så bliver det svært at rulle den ud pænt.

20
Færdig

Inden du begynder at rulle din kage ud, er det vigtigt at du måler din kage i omkreds og højde.
Tril marcipanen ud til en pølse på ca. 20-30 cm. Husk at have flormelis på kagerulle og bord, så det ikke hænger fast.
Rul din marcipan ud til et langt bånd, der er lige tykt over det hele, og skær det til med en stor kniv eller i pizzaskærer. Husk at skære efter de mål du målte tidligere.
Jeg skærer den altid ca. 5 cm. for lang, og så klipper jeg den til når den er kommet på kagen.
Højden laver jeg ca. 0,5-1 cm for høj, det syntes jeg er pænt.

21
Færdig

Rul marcipanbåndet op på kagerullen (ikke stramt, så får du det ikke af igen) og rul det på kagen efterfølgende.

22
Færdig

Pynt

Pynt kagen med bær, blomster og mousse quinelles som du har lyst til.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Bastogne lagkage
Forrige
Bastogne lagkage
Rabarbertærte
Næste
Rabarbertærte med marengs
Bastogne lagkage
Forrige
Bastogne lagkage
Rabarbertærte
Næste
Rabarbertærte med marengs

En kommentar Skjul kommentarer

Legally Isotretinoin From Canada Cod Accepted Pharmacy Viagra Generika Gesundheit Belgium Viagra viagra Acheter Cialis Internet Avis Que Es El Viagra Femenino Casas Propecia

Tilføj din kommentar