1 1

Del på dit sociale netværk:

Eller du kan bare kopiere og dele denne webadresse

ingredienser

Justér serveringer
Kiksebund
65 g Kokosmel
125 g Smør
300 g Digistive kiks
Frugtfyld
250 g Mango Meget moden mango
150 g Dåse ananas Meget moden
fra 1.5 lime Limesaft
fra 1 lime Limeskal
Ostemasse
125 g Hvid chokolade
400 g Flødeost
150 g Sukker
2 stk. Vanilje stang Kan erstattes med 1 spsk vaniljepasta
5 dl. Yoghurt naturel
5 dl. Fløde
9 bl. Husblas
Gele
275 g Mango
200 g Dåse ananas
fra 1 lime Limesaft
fra 1.5 lime Limeskal
1 spsk. Citronsaft
3 bl. Husblas

Tropisk cheesecake med mango og ananas

Cheesecake der tager dig til troperne

Fremhævet:
  • Kiks
  • Kokos
  • Lime
  • Mango
  • Ost
  • Smør

ingredienser

  • Kiksebund

  • Frugtfyld

  • Ostemasse

  • Gele

Anvisninger

Del

Nem sommer dessert

Som I nok kan fornemme på mine mange opskrifter på cheesecake, er jeg ret vild med cheesecake. I den her omgang får I en opskrift på en tropisk cheesecake med mango og ananas.

Grunden til min store forkærlighed til cheesecake er, at kagen kan varieres i det uendelige, den er nem at lave, den kan forberedes i forvejen og så kan man gå crazy med pynten eller man kan holde det helt simpelt, og den er flot uanset hvad.

Den her cheesecake er pyntet med krystalliseret hvid chokolade, marengstoppe og friske stedmoderblomster.

Opskriften på de fine marengstoppe finder du på Bagvrk’s hjemmeside lige her,  Lene har også skrevet en meget grundig vejledning, så du er I helt trykke hænder.

OBS. når du laver denne cheesecake er det vigtigt, at du bruger ananas fra dåse, eller koger din friske ananas først. Der er en syre i ananas der går ind og modvirker husblas, så kagen ikke vil sætte sig.

Hvis du, lige som mig, elsker cheesecake så vil du helt sikkert også kunne lide den her lækre tiramisu cheesecake

 

Trin

1
Færdig

Kiksebund

Smelt smøren og knus kiksene fint, gerne i en blender.
Bland kiks, kokosmel og smør godt sammen.

2
Færdig

Find en springform frem (ca. 20-24 cm. i diameter) beklæd bunden med bagepapir og siderne med kageplast.
Har du ikke kageplast, så klip nogle brede strimler af bagepapir og brug dem.

3
Færdig

Kom kikse blandingen i springformen og fordel det ud over bunden.
Brug bunden af et glas til at trykke bunden sammen.
Stilles på køl ind til ostemassen er klar.

4
Færdig

Frugtfyld

OBS. når du laver denne cheesecake er det vigtigt, at du bruger ananas fra dåse, eller koger din friske ananas først. Der er en syre i ananas der går ind og modvirker husblas, så kagen ikke vil sætte sig.
Kom mango, dåse ananas, limesaft og limeskal i en blender, og blend det til en fin purre.

5
Færdig

Ostemasse

Start med at lægge husblassen i blød i rigeligt med koldt vand.
I en skål piskes ost, sukker og vanilje sammen.

6
Færdig

Pisk yoghurten i ostemassen.
I en anden skål piskes fløden let (det må endelig ikke blive til flødeskum)

7
Færdig

Smelt chokoladen i mikroovnen, og vend den i yoghurt/ostemassen.

8
Færdig

Find dit frugtfyld frem og lun det op i mikroovnen og opløs din husblas her i.
Vend det sammen med oste/yoghurtmassen. (frugtfyldet må ikke være brandvarm når du blander det, det skal være håndlunt)
Vend til sidst fløden i.

9
Færdig

Hæld ostemassen ud over kiksebunden og stil den tilbage på køl i mindst 4-6 timer, helst til næste dag.

10
Færdig

Gele

Kom husblas i blød i rigeligt med koldt vand.
Kom mango, dåse ananas, limesaft, limeskal og citronsaft i en blender, og blend det til en fin purre.
Passer det gennem en sigte eller et klæde, pas på at der ikke kommer for meget frugtkød med, så bliver geleen meget grumset.

11
Færdig

Lun frugtmassen op til den en lidt mere end håndlun og opløs din husblas her i.
Vent med at hælde geleen over kagen ind til den er under 35ºC, ellers risikerer du at smelte ostemassen.

12
Færdig

Når din cheesecake har sat sig, og geleen er under 35ºC hælder du den stille ud over kagen.
Stil den tilbage på køl i ca. 1 time inden du befrier den fra formen og evt. pynter den.
Jeg har pyntet min med krystalliseret hvid chokolade, marengstoppe og stedmoderblomster.

Det Glade Køkken

Hej jeg hedder Nicoline, er mor til en dejlig dreng på 3 år og gift med min dejlige mand Stefan. Det Glade Køkken er min blog, hvor jeg deler mine opskrifter, DIY og andet fra min hverdag. Jeg håber du har lyst til at læse med.

Kammerjunker
Forrige
Hjemmelavet kammerjunker
Næste
Fynsk brunsviger
Kammerjunker
Forrige
Hjemmelavet kammerjunker
Næste
Fynsk brunsviger

12 Kommentarer Skjul kommentarer

Hej
Hvor ser den lækker og flot ud, den vil jeg lave til påske, er dog i tvivl om jeg skal bruge frisk ananas og mango, hvad har du gjort?

Hej Nina

Hvis du bruger frisk ananas skal det op at koge først, da der er noget i ananas der får husblassen til at miste sin effekt.
Derfor er det nemmest at bruge dåse ananas 🙂
Frisk mange kan du sagtens bruge, bare sørg for, at den er godt moden, så har den mest smag.

Vh
Nicoline

Hej Det Glade Køkken.
Jeg faldt også for det flotte billede og de lækre råvarer. Dog ville jeg gerne have haft infoen om frisk ananas kontra dåseananas i opskriften, da hverken cremen eller geléen stivnede på trods af at jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. Endte med at måtte smide en dyr kage ud, som vi ellers havde glædet os til

Hej Anne
Øv det er jeg rigtig ked af at høre, og jeg beklager meget at det ikke stod der.
Jeg havde egentlig redigeret det, så det stod tydeligt. Men i forbindelse med webshoppen er der blevet flyttet rundt på en masse ting, så den har trukket den gamle version af opskriften med over.
Det er nu rettet igen 🙂
Ha’ en dejlig påske!
Hilsen Nicoline

Hej Nicoline.
Det lyder godt 🙂 Jeg glemte forresten at spørge om nogle af råvarerne kan give en bitter smag når de bliver brugt sammen? Jeg lavede kagen dagen inden, og der smagte cremen rigtig godt. Dagen efter var den blevet en smule bitter. Kan det være fordi jeg har fået noget af det hvide med fra lime’en?

Det kan sagtens være limeskallen, der skal ofte ikke ret meget af det hvide til, før den trækker bittert op 🙂

Jeg lavede kagen i onsdags for at servere den til mine gæster torsdag. Glæden var kort da jeg tog kagen ud af køleskabet klaskede den sammen og geléen som var ovenpå var bare noget splat. Beklageligt at i ikke korrigerer jeres opskrift. Har bruge mange penge på ingenting. Jeg ser frem til i sender mig nye ingredienser så jeg kan lave en ny og stivnet kage.

Hej Dorthe
Det er jeg meget ked af at høre, og jeg beklager selvfølgelig min fejl i opskriften.
Men husk, at jeg laver opskrifterne fordi jeg syntes det er sjovt, jeg er på ingen måde professionel eller uddannet til det – det er min hobby, og jeg tjener intet på det. Da jeg lavede opskriften vidste jeg ikke, at ananas havde den effekt på husblas, min ananas var ekstremt moden og det virkede fint for mig. Jeg er blevet klogere nu, så lærte jeg noget nyt 🙂
Jeg håber du havde en dejlig aften med dine gæste i torsdags alligevel, og at du får en rigtig dejlig påske.
Mange hilsner fra Nicoline

Flot kage. Det kan anbefales at bruge ananas fra dåse. Der er stoffer i frisk ananas, der ophæver effekten af husblas.

Tilføj din kommentar